Author Archive

Elskede Rosa

Written by Irma on . Posted in Boganmeldelser

 

Anmeldelse af ”Elskede Rosa”

BOGANMELDELSE

Elskede Rosa Bogen Elskede Rosa er skrevet af Irma Lauridsen og handler om naturbarnet Rosa, der hele sin barndom går sine egne veje. Vi følger familien som består af faderen Poul, moderen Nina, storesøsteren Martha og lillesøsteren Rosa.

Rosa bliver født en smuk dag i Maj. Rosa er den engel som de har kæmpet for at få, et barn som skal redde det ægteskab som allerede er ved at gå i stykker. Men Rosa er ikke som andre børn, hun er en ener, et naturtalent, en pige som går sine egne veje. Hun følger ikke de gængse normer, som storesøsteren Martha gør og imens Pouls kærlighed til Rosa vokser med årene, tager Nina mere og mere afstand fra hende.

Historien om Rosa er en smuk fortælling om en pige, som forsøger at leve, men ikke får lov. Om en pige hvis glæde ved livet begrænses så meget at hun til sidst må forsvinde. Det er en historie om en fars kærlighed til sin datter. En kærlighed der er så stærk at det ikke kan røbes og hvor alt tilsidst ender i kaos.

Elskede Rosa indeholder så mange aspekter at det ikke kan beskrives med ord, men må læses. En gribende beretning om forældres manglende evne til bare at elske deres børn som de er og hvor galt det kan gå.

Det er en helt fantastisk bog, som bringer tårene frem i øjnene på læseren. En bog så gribende at den kunne filmatiseres. En bog man har svært ved at lægge fra sig, når man først er begyndt. En bog hvor man hele tiden tænker, hvad ender det dog med. Kort og godt en bog som helt sikkert fortjener 5 bismarvægte. Det er en bog som er både tankevækkende og medrivende. En bog du kan læse, når du har et par timer til overs, på ferien eller når du bare trænger til at læse en god bog.

Elskede Rosa skiller sig ud fra de øvrige anmeldelser her på siden i og med at det er en skønlitterær bog. Bogen er dog så god at den fortjener en anmeldelse og så er den skrevet af en af vore skribenter.

Anmeldt af: Helen Lyng Hansen, Netsundhedsplejerske

 

 

Det omvendte liv

Written by Irma on . Posted in Boganmeldelser

Bogen ’Det Omvendte Liv’ er et mesterværk! Det er en af de mest chokerende bøger, jeg har læst.

Vel, bogen er skrevet som en roman, men det er ikke blot fiktion, det er også virkelighed! En lille samling mennesker ved det, nemlig dem, der ikke tør forlade denne sekt. Andre aner ikke, at det her sker ’lige rundt om hjørnet’.

De to unge mennesker, der lever i en religiøs sekt, ved, at de er nødt til enten at indordne sig totalt og leve helt anderledes end andre unge mennesker ”udenfor”, om det så skal koste dem livet. Går de imod reglerne, bliver de udstødt af sekten, så ingen vil/må kendes ved dem mere. Hverken familie eller venner.

Man tror simpelthen ikke, at den slags kan ske i dagens Danmark, hvor vi jo ellers mener at have så megen frihed. At det i dén grad er muligt at styre mennesker i religionens navn. Alligevel lever masser af mennesker under de regler, bogen beskriver, i hele deres tilværelse. De ved, hvordan det kan ødelægge et normalt liv til noget indestængt og kunstigt, men tør ikke erkende det. For hvad så?

Det er en bog, man chokeres over, men samtidig viser den, gennem alle de barske realiteter som er ved at tage livet af de to unge, at kærligheden kan overvinde alt. Skrevet realistisk og samtidig med en vibrerende, følsom nerve. Bravo!

Hans Jørgen Jakobsen

Utro

Written by Irma on . Posted in Boganmeldelser

 

Om vi vil indrømme det eller ej, har vi alle en mening om utroskab og tror at vi ved hvad det handler om. Men man bliver klogere efter at have læst denne bog.

”Utro” er virkelig en bog der viser mange facetter af utroskaben og læseren kommer til at se den fra rigtig mange sider. Og forstå ting man ikke tidligere har vidst.

”Utro” er en hjerteskærende bog man ikke sådan lige bliver færdig med, og selv når man har læst sidste side vil de mennesker man har læst om ikke slippe sit tag i læseren. Man har stadig dem og deres skæbner i hovedet.

Mange tror at utroskab har vindere (dem der er utro) og tabere (dem der er begået utroskab imod). Men med alle de dybdeborende spørgsmål som intervieweren Irma Lauridsen stiller folk, kan man blive i tvivl om nogen i det hele taget er vindere i utroskabssager.

Bogen består for en stor dels vedkommende af nærmest hele livsberetninger (næsten som små noveller), der er så åndeløst spændende, at man ikke kan slippe bogen. Især den meget stærke beretning om datteren der er utro med sin mors kæreste og hele det jordskred af voldsomme følelser og brud det medfører.

Dog er der også morsomme elementer i bogen, så man ind imellem ikke kan undgå at trække på smilebåndet.

Jeg kan kun sige til alle: Læs den bog! Du er ikke den samme bagefter.

Lene J. Hansen

 

 

Anmeldelse af “Tænk det – skab det”

Written by Irma on . Posted in Boganmeldelser

TÆNK DET – SKAB DET af Irma Lauridsen er en fantastisk bog om, hvor store forandringer  power-tanker kan gøre. Den fortæller, hvordan du, med jeg-kan-tanker, kan forfølge dine drømme og nå dine mål i livet. Og det er ikke engang svært.

Bogen giver virkelig mod på at gå i gang med at skabe alt det, man ønsker, og når man har læst den, ved man, at det lader sig gøre. At det kun er dine egne begrænsnings-tanker, der kan forhindre det. Og at det er i tankerne, koden til ALT i livet ligger, og netop derfor er det så vigtigt at øge sig i at tænke jeg-kan-tanker i stedet for kan-ikke.

Bogen har masser af spændende, alvorlige og sjove cases, og den fortæller på en let og inspirerende måde, hvordan du – uanset hvad du har med i bagagen – selv kan skabe dit drømmeliv.

Bogen er så fyldt med håb, glæde, gnist og inspiration, at det er en fryd at læse dem, og man ærgrer sig, når man er færdig. En bog, alle, som ønsker mere mening med livet, burde læse!

Christian Larsen

Fra svensk læser – om bogen “Tænk dig til det hele …”

Written by Irma on . Posted in Boganmeldelser

Hi Irma!

I´m writing in english since I don´t know if you understand swedish fully. I did read your book in swedish though. Anywho, I want to thank you very much for your book “Taenk dig til det hele” (Tankens Kraft). For me it was a reminder of our power within wich I lost contact with for a number of years. As soon as I decided to get back to that track I was somehow guided to books and people who gently pushed me forward. One of those books was yours. And I´m using your ideas in my own visualizations on a daily basis, changing some to suit me better. Once again..thank you for you! Your words are like sunshine around my heart!

Björn Johansson, Uppsala

Sov godt – med visualisering

Written by Irma on . Posted in Visualisering

Visualiseringer til afslapning og rolig søvn

Mon ikke de fleste har prøvet ikke at kunne falde i søvn. Du vender og drejer dig i det uendelige indtil du sveder, pulsen bliver hurtigere og adrenalinen er efterhånden på et niveau hvor du i stedet er klar til at stå op og gå i gang med næste dags arbejde. Skønt du er dødtræt, kan du ikke finde ro, og søvn er et uendelig fjernt mål.
Her kan visualisering hjælpe dig ind i søvnen. Kig herunder. Måske falder du i søvn før du er færdig med at læse.

 Den grønne eng

Denne lille visualisering ligner den, jeg har anbefalet til børn – nederst på siden. Denne er bare lidt mere forenklet og hurtig at gribe i en håndevending.
Læg dig godt til rette. Slap af i alle muskler og træk vejret langsomt.
Se for dit indre blik, at du ligger på en lysegrøn eng en vidunderlig sommerdag. Omkring dig er vilde blomster, blå, rosa, hvide. Du ligger i skyggen af et træ med lukkede øjne og langsomt åndedræt. Omkring dig er fred og ro. Det eneste du hører er biernes summen i blomsterne og fuglene der synger. Den bløde lune vind fejer af og til let hen over din hud. Du mærker det bløde græs du ligger på. Gennem træets blade kan du ind imellem mærke solens blide varme. Lyt til dit rolige åndedræt. Langsomt vil du mærke en vidunderlig slaphed i hele din krop, der bliver tungere og tungere.

 Stille vand

Gør dig tung i kroppen og forestil dig, at du ligger på en blød luftmadras på en lille sø og vipper blødt og behageligt. Der er høje siv omkring dig, så der er ingen fare for du sejler væk. Vandet er lavt, du er i sikkerhed. Det er en dejlig lun dag. Du mærker stilheden, den blide bevægelse fra vandet, hører fugle, mærker den lette vind mod din hud. Du synker helt ind i stilheden hvor din krop bliver tungere og tungere. Du bliver ét med vandet, luften og alt omkring dig.
Hold billedet så længe du kan, slip langsomt og glid ind i søvnen.

Disse to små visualiseringer er fra min bog “Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”.

Havet

Det er dejligt beroligende at visualisere havet. Sæt eller læg dig et behageligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret, og slap af. Tag et par dybe indåndinger, lyt til dit åndedræt og gør dig tung i hver del af kroppen. Luk øjnene og se havet for dit indre blik. Du sidder i sandet og ser ud over det blå hav. Det kan være et sted du kender, eller et du opfinder.
Du er helt alene som du sidder der i sandet, afslappet og i ro. Havet sender en frisk, behagelig duft ind mod dig. Du indånder den friske luft ved din dybe, langsomme vejrtrækning.
De eneste lyde du hører er mågerne, en let vind og de små bølger der skyller dovent ind over bredden. En efter en, igen og igen. Se på de små, skummende bølger der skyller ind over sandet og langsomt flyder tilbage i havet. Hele tiden på samme rolige, søvndyssende måde. Bliv ved at se på bølgerne der kommer frem – og langsomt trækker sig tilbage, det samme om og om igen. Frem og tilbage. Langsomt, hele tiden på samme måde. Mærk hvor rolig du bliver af at se på det, som er det samme og aldrig forandrer sig.
Koncentrer dig om at holde billedet af de små bølger fast i dit hoved. Disse monotone bevægelser vil slappe dig af og stabilisere dig.

 Rosa visualisering

Farver er gode at bruge i visualiseringer. Denne visualisering er så blød, dejlig og beroligende.

Læg dig et sted, hvor du er helt i fred og ro. Se for dit indre blik den sarte, blide rosa farve, som en rosakvarts. Dener en helt vidunderlig blid og blød farve du kan bruge hvis du er urolig, vred eller ulykkelig. Den er helende og giver ro i sindet, så du kan falde i søvn, eller bare slappe af og have det godt.
Visualiser den rosa farve omkring dig, hvis du trænger til en kærlig omfavnelse, og du vil hurtigt mærke en meget dejlig og positiv forandring.

 Ømme muskler

Anspændte muskler kan du give en dejlig visualisering, og du vil straks kunne mærke en virkning. Hvor tit oplever vi ikke at få ømme muskler omkring skuldrene eller at have ondt i nakken. Hvad med at bestille verdens billigste massør til at løse det problem?
Sæt eller læg dig og slap totalt af. Visualiser at der nu står en massør og giver dig blid massage på det sted hvor du har ondt. Bliv i følelsen, og mærk de varme hænder på din hud. At der bliver arbejdet godt og behageligt med dine muskler, og at det lindrer og afslapper. Og det gør det, ikke bare i visualiseringen, men også i din fysiske krop.

Disse 6 små visualiseringer er fra min nyeste bog “Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”.


Små visualiseringer mod stress

Written by Irma on . Posted in Visualisering

Let stress kan afhjælpes

Ved uro eller stress kan du hjælpe dig selv med små, nemme visualiseringer. De er meget virksomme og lige til at trække op af baglommen, klar til brug.

Det bedste er at lægge dig på sengen eller sætte dig i din bedste stol med lukkede øjne og gøre dig tung i kroppen. Men er du for stresset til at kunne overskue det, kan du nøjes med en hurtig visualisering hvor du befinder dig. Du kan gøre det på fem eller ti minutter og alligevel få en rigtig god virkning.

Havet er dejligt beroligende at visualisere. Sæt dig et behageligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret, og slap af. Tag et par dybe indåndinger, lyt til dit åndedræt og gør dig tung i hver del af kroppen. Luk øjnene og se havet for dit indre blik. Du sidder i sandet og ser ud over det blå hav. Det kan være et sted du kender, eller et du opfinder.
Du er helt alene som du sidder der i sandet, afslappet og i ro. Havet sender en frisk, behagelig duft ind mod dig. Du indånder den friske luft ved din dybe, langsomme vejrtrækning.
De eneste lyde du hører er mågerne, en let vind og de små bølger der skyller dovent ind over bredden. En efter en, igen og igen. Se på de små, skummende bølger der skyller ind over sandet og langsomt flyder tilbage i havet. Hele tiden på samme rolige, søvndyssende måde. Bliv ved at se på bølgerne der kommer frem – og langsomt trækker sig tilbage, det samme om og om igen. Frem og tilbage. Langsomt, hele tiden på samme måde. Mærk hvor rolig du bliver af at se på det, som er det samme og aldrig forandrer sig.
Koncentrer dig om at holde billedet af de små bølger fast i dit hoved. Disse monotone bevægelser vil slappe dig af og stabilisere dig.

Skyerne er en anden god visualisering hvis du er anspændt. Sørg for at være alene og afslappet i bare ti minutter.
Træk vejret dybt. Bliv afslappet i hele kroppen.
Visualiser at du ligger på en eng. Du er helt alene og alt er stille. Der er kun naturlyde omkring dig. Ingen mennesker er at se, hverken tæt på eller længere væk. Der er lunt, og du føler dig tryg og afslappet.
Du ligger helt tung og ser op på skyerne der langsomt vandrer af sted mellem hinanden. Store og små hvide skyer glider sløvt videre og videre under den lyseblå himmel. Danner mønstre. Fantasidyr. Langsomt, en efter en. Videre og videre. Den ene sky efter den anden i forskellige former. Blødt, langsomt.
Bliv i din visualisering så længe du føler det behageligt og indtil du er afslappet. Når du føler dig rolig og i balance, kan du langsomt begynde at bevæge hænder og fødder en smule og åbne øjnene igen.

De visualiseringer kan du altid huske på og bruge i en håndevending hvis du lige trænger til at falde lidt ned. Det kan gøres meget kort, evt. hvis du er på arbejde – bare ved at du lige synker ind i dig selv i to minutter og enten ser skyerne eller havet bag dine lukkede øjne, mens du trækker vejret langsomt.

Du kan gøre det endnu mere enkelt ved blot at lukke øjnene, slappe af og se at din stress fordamper. Forestil dig at der trænger damp ud af din krop, og at din stress nu forlader dig, mens du ligger og er tung og totalt afslappet. Det syn og den følelse kan æde en stor mundfuld af den overskydende energi du gerne vil af med.
Når du føler dig rolig, så sæt noget andet i stedet. Blid energi. Bestem, at du lader et rosa lys komme frem og lægge sig omkring dig. Samme rosa farve som en rosakvarts. Let, enkelt og dejligt afslappende.

Blomster kan også bruges i dine afstressnings-visualiseringer. Luk øjnene og visualiser at du ligger på en blød eng og kigger på høje, vilde blomster, der af vinden bliver skubbet så de svajer en smule frem og tilbage. Af og til kommer der en sommerfugl og sætter sig i nogle af blomsterne. Fuglesang. Behagelig varme. Det samme hele tiden. Intet andet. Du forestiller dig bare at du ligger og kigger og bliver rolig, døsig og afslappet.
De samme visualiseringer kan du bruge til at falde i søvn på.

Denne tekst er hentet fra min bog “Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”. I bogen finder du mange flere visualiseringer, lige til at bruge.
Bogens forord er skrevet af læge og sundhedskonsulent (tidligere Radiodoktoren) Carsten Vagn-Hansen.
Bogen kan købes som E-bog eller lånes som E-bog på eReolen.

 

PAS PÅ DE SMÅ

Written by Irma on . Posted in Naturen

  … og med ”de små” mener jeg fuglene, der deler deres glade liv med os og løfter vores humør.

Denne lille beretning er helt sikkert kendt af mange haveejere. Her kommer den:

I vores have er der mange skønne oplevelser, men samtidig også drama. Det skyldes til dels katten, den store jæger. Og dog – rigtig mange muligheder går faktisk dens næse helt forbi.

For fire dage siden fandt jeg en fugleunge på plænen. Den var faldet ud af reden, lige ved skuret. Hjertet smelter jo ved synet af sådan en lille hjælpeløs stakkel, som ligger der med åbent næb og små lyde. Hvad skal man gøre?

Jeg gik og kiggede og tænkte: Den gør katten snart en ende på, eller den dør af sult. Skrækkelig tanke, men hvad ellers? Fodre den? Med hvad? Okay, jeg kunne jo godt tage ungen op med en ren klud, så den ikke kom til at lugte af menneske. Men det var umuligt at komme frem til reden uden at ødelægge omgivelserne. Og måske var ungen faldet ud, fordi der var for trangt?

I mine skrive-pauser går jeg ud og kigger. Håber på at miraklet sker – at den, trods alle odds, på en eller anden måde klarer sig. Var der ikke noget, der engang hed mirakler? Findes de mon endnu? Alligevel kan jeg ikke lade være at tænke: Næste gang jeg kommer herud, er den nok væk.

Men det er den ikke. Næste gang er den der stadig, og næste igen, der, midt i det brændende solskin, hvor der er alt, alt for varmt.

Jeg har opdaget, at forældrene kommer og fodrer den, som den ligger der, midt i græsset, langt væk fra reden. De skræpper ad katten, indtil den går sin vej. Så er de på pletten.

Jeg henter et lille stykke køkkenrulle, og med dirrende hænder lægger jeg det om den lille og løfter den forsigtigt ind i skyggen – ikke ret langt væk, ellers dør den helt sikkert af varme.

Kan fuglemor også finde den der, mon? Jeg står på afstand og iagttager sceneriet. Og ja, det kan hun. Selv der kommer hun og fylder mad i det lille næb, og slipper den ikke af syne ret længe ad gangen.

Katten færdes netop der til hverdag, men den må jo være både blind og døv, eller også har den nået pensionsalderen. I hvert fald lever ungen videre, og den vokser endda. Overlever den det her, er den virkelig en vinder!

Senere tænkte jeg: I stedet for at gå her med livet i hænderne på grund af en fugleunge, skulle man måske bare lade naturen passe sig selv. Men der er jo bare det, at det kan visse mennesker ikke!

MEN… da så hækken skulle klippes: Godt i gang, lige før et stort indhug med den larmende klipper, kiggede pludselig to små blanke øjne op fra en rede. En lille sangfugleunge.

Så er man solgt igen. Følelsesmæssigt medtaget. Eller snarere BEtaget. Sådan en skønhed! Livsgnist! Noget så stort i noget så småt. Et mirakel i sig selv. Magi, intet mindre.

Nej, hækken kan ikke klippes færdig før reden er tom. Og så kan den hæk stå og se underlig ud med sin lille top et enkelt sted, mens resten er klippet.

Status: Lige nu kører vi i en stor bue udenom ungen på plænen, når vi slår græs. Den er nemlig begyndt at hoppe livligt rundt, og det ser ud, som om den snart er flyveklar.

Reden i hækken tjekkes dagligt, uden at røre, larme eller komme for tæt på.

Tja, sådan kan der være så meget, alt efter hvor man sætter fokus, og hvor hjertet sidder. Mit hjerte sidder lige der, hvor ømheden for de små ligger. For naturen og for det hjælpeløse, der samtidig kan være fyldt med en styrke, man kan forbavses over.

BANGE FOR EKSAMEN?

Written by Irma on . Posted in Visualisering

Glem din nervøsitet. Du kan hjælpe dig selv til en rolig eksamen

Eksamensskræk kan lamme selv den bedste. Hvor tit har vi ikke oplevet enten os selv eller andre, der skulle præstere noget stort, at være helt ude af flippen af nervøsitet. Men der er hjælp at hente. Den følelse kan nemlig stabiliseres, måske endda helt fjernes, med visualisering.

Visualisering er forestillinger, indre billeder, du selv skaber, så de kommer til at ligge i dig – klar til at hive frem på eksamensdagen. Det virker fantastisk.

Læs visualiseringen herunder igennem, luk så øjnene og se det for dig som en lille indre film med dig selv som hovedperson. Eller få en god ven til at læse den højt for dig, meget langsomt og med gode pauser.

Slap godt af, træk vejret dybt og gør dig tung i kroppen.

Se situationen for dig

Se nu den situation for dig, du ønsker kontrol over. Se hele eksamens-forløbet. Du har forberedt dig så godt som muligt. Du kan huske det, fordi vi intet glemmer af det vi har lært.

Husk at slappe af. Øv dig på langsom, dyb vejrtrækning, som du især skal bruge ved eksamen for at få ro på. Da flyder alt lettere og tankerne samler sig.

Sig til dig selv, at det er ok, du ikke lige præcis kender det nøjagtige forløb ved eksamen. Du er godt forberedt, så du skal bare slappe af, så kommer det frem uden anstrengelse.

Tag det roligt

Og så lidt mere konkret: Se (stadig i din indre film) dig selv tage tøj på, du føler dig godt tilpas i, når du skal til eksamen. Alt er fint, du er glad og rolig. Du har netop løbet en rask tur, så toppen af din stress er løbet væk. Tænk: Om jeg kan svare øjeblikkeligt på alle spørgsmål eller lige skal tænke mig om, er ikke det afgørende.

Føl dig ikke presset. Ingen forventer, at du er hurtig. Se for dig, at man venligt giver dig tid til at svare lige præcis din måde.

Sig højt til dig selv, lige nu og senere: ”Jeg kan!” Ord er meget virksomme i den sammenhæng. Der sidder nogen og venter på dig som også ved, du kan. Skulle du lede efter et svar, så slap af og vid, at du har kontrol. Alt vil gå godt, fordi du tager det roligt.

Hvad er det værste? 

Men hvad nu hvis du ikke er sikker på svaret? Hvad er det værste, der kan ske? At du går helt i baglås? Hvis ”ja”, så fortæl dig selv, at du kan overvinde det. Bare giv dig tid og træk vejret langsomt og dybt.

Se på ham, der spørger. Han tror på, du kan svare når du lige har sundet dig. En lille pause er helt ok.

Du kan i sådan et tilfælde sagtens sige det til censor: ”Jeg er nervøs og har brug for lige at trække vejret.” Måske kan du sætte dig og drikke en slurk vand.

Slap af i skuldrene så blodet kan cirkulere frit.

Se, at alt nu er ok og hjernen begynder at virke. Du har tid, og ingen forventer noget umuligt. Du skal kun svare på det du allerede ved.

Hvad er det næstværste?

Er det et forkert svar? Alt vil næppe være ødelagt af et forkert svar. Det er det samlede billede der giver resultatet.

Der forventes kun at du gør dit bedste – og det kan du altid.

Se i din indre film, at du kan være en smule usikker på et svar. Men du ved, at du bare skal gøre det så godt du kan. Se, at dit ansigt er roligt, selv om du kan være lidt i tvivl. Du vil komme med det svar du føler er rigtigt. Det er det bedste du kan gøre.

 Første indskydelse 

Den første indskydelse er tit rigtig. Derfor svarer du det, du først tænker. Du har det godt, for du har gjort hvad du kunne.

Se din egen rolige kerne dybt inde, hvor alt dét ligger, du har lært. Du løsner dine spændte muskler og ved, at nu kan det, du har lært, komme ud.

Hold godt fast i din indre film og se hvordan du klarer det hele med ro og god kontrol.

 Ro og overskud 

Se at du får mere overskud, fordi du mærker den gode stemning. Dine omgivelser bliver smittet af din ro, så alt bliver et positivt samarbejde.

Når du mærker at alt nu er ok og du føler dig mere modig til at gå til eksamen, så luk langsomt ned for din visualisering, åbn øjnene og mærk din krop igen. Vid at alt nu er under din kontrol og vil ske afslappet og på den bedste måde.

Øv dig flere gange på denne visualisering i forvejen, så den sidder lige i ærmet til din eksamen. Det er virkelig et godt redskab til at give dig ro og sikkerhed og klare tankerne.

Et godt råd – udover visualisering – er: Spis sundt, drik masser af vand, sørg for motion og nok søvn. Det hjælper alt sammen til ro, balance og koncentration.

Jobsamtale 

Skal du til jobsamtale kan denne visualisering også bruges, og det kan den i masser af andre sammenhænge. Da skal du blot sætte billeder ind, der passer til din situation.

Denne artikel er på basis af bogen ”Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”.

Hvem spiser hvem – og hvorfor?

Written by Irma on . Posted in Lidt af hvert

Fest omkring et lig

Det startede ikke, da vi skulle til festen. Det begyndte langt tidligere. Længe før min fødsel. Og vil sikkertfortsætte lang tid endnu. Men jeg vælger at tage mit udgangspunkt der, fordi jeg virkelig blev rystet den aften, skønt jeg burde have været forberedt.

Festen var med mad og drikke og hele molevitten. Intet problem. Som plantespiser kan jeg selvfølgelig bare spise salat, kartofler, brød – og hvad der ellers er på det store tag-selv-bord.

Ved ankomsten fik jeg mig dog en overraskelse, der virkede voldsom og gav mig så stor kvalme, at jeg var lige ved at kaste op.

I en stor, rullende ovn med et kæmpe frontvindue (så alle kunne nyde synet) lå en næsten lige så stor gris, brun over det hele – i gang med at blive stegt. Den så fuldstændig intakt ud, selv øjnene, nærmest som om den stadig var levende og fandt sig i sin skæbne – hvad heldigvis ikke var tilfældet.

Nu er det jo ikke ukendt for nogen, at der dagligt dræbes masser af dyr for at mennesker kan spise dem. Den tanke er i sig selv slem nok, for mig i hvert fald. Men at se det, så direkte og på den måde …

Det kan godt være, det er mig, der er sart, men altså: Jeg stirrede og stirrede ind gennem ovnens glas i en form for rædsel, mens en masse tanker rullede gennem mit hoved.

Et – for kort tid siden i hvert fald – levende væsen, nu slået ihjel, lagt til skue på en måde der gjorde at folk, som strømmede til, kunne se processen, more sig og glæde sig til at fortære liget. Ingen så ud til at røres bare det mindste over synet. Det var en begivenhed! En fest.

Jeg må indrømme, at jeg var dybt, dybt rystet! Og på det tidspunkt, lige præcis i de øjeblikke, overvejede jeg alvorligt at melde mig ud af menneskeracen, der som den største selvfølge tager sig ret til at myrde et levende væsen med kød, blod, hjerte og følelser. Og hvorfor? Ja, gad vide, om de fleste aner, hvorfor det sker. Måske fordi man er vant til det, og så stiller man ikke spørgsmål ved det.

 Er det omvendte mere makabert?

Samtidig slog tanken mig: Tænk, hvis det var omvendt. Hvis det var grisene i stedet for mennesker, der havde magten. Og nu havde de så fanget og dræbt et menneske, som lå derinde og stegte, mens en flok svin muntrede sig over synet og glædede sig til at sætte tænderne i ham eller hende …

Makabert? Helt enig. Men hvad er egentlig forskellen? Ja, jeg spørger bare …

Eller, for at tage den knap så makabre version: Hvorfor var det f.eks. ikke en hund, der lå og stegte i ovnen?

En hund?! ville de fleste forfærdet udbryde, spærre øjnene op over spørgsmålet og tage sig til hjertet. Menneskets bedste ven – ja, næsten et menneske!

Men næ næ, det er helt forkert. Grisen er mere intelligent end hunden, har undersøgelser vist. Alligevel ville man blive straffet, hvis man stegte en hund. Men ikke når man steger en gris. Forvirret?

Jo, det sker hver dag, at dyr bliver dræbt for at blive fortæret af mennesker. Masser af dyr, hele tiden. På slagterierne. Der står ”brugerne” bare ikke og nyder synet. I stedet går de i supermarkedet, tager en pakke kød og tænker sandsynligvis ikke over, hvor deres mad stammer fra. Eller hvilken proces der er gået forud, som har fået kødet til at havne der. Mærkeligt nok har jeg hørt flere sige med et undskyldende smil: ”Det ønsker vi heller ikke at tænke på”.

Javel. Altså, bare luk øjnene, spis, og lad være at tænke! Ligesom dyrene. Eller hov – hvem siger, at dyrene ikke kan tænke? Og føle? Siger kødspiserne det, fordi det så er nemmere at putte dyrene i munden …? Nå, bare et spørgsmål, ikke.

En mand sagde engang: ”Det, der ikke kan spises råt, kan ikke spises.” Hm … hvor mange ville mon spise råt kød? Adr! Føj, ville de fleste sige. Jamen, hvordan kan noget, der er ”adr” i rå tilstand blive lækkert, bare ved at få lidt varme og blive camoufleret til ukendelighed med krydderier?

Børn og kød

Samtidig tænker jeg på de børn, som helt naturligt ikke har lyst til kød. Masser af børn kigger skeptisk på kødet på tallerkenen, rynker på næsen og siger: ”Det kan jeg ikke lide. Det vil jeg ikke have.” Og hvad svarer forældrene? Ja, visse forældre vil måske sige, at det er i orden. Men bliver det en regel, at barnet ikke vil spise kød, vil en del nok forsøge at tvinge eller lokke barnet med: ”Jo, spis det nu. Det er sundt.”

Hvordan kan nogen nu lige påstå, at kød er sundt? Har de selv foretaget undersøgelser, der viser det? Eller har de bare hørt det – som man hører så meget andet og blindt hopper på det, der passer én bedst?

Noget andet: Er det ikke en menneskeret selv at bestemme, hvad man putter i munden, uanset om man er stor eller lille?

En lille pige, som har store problemer med forældrene ved måltiderne fordi hun ikke vil spise kød, har rørt mig dybt. Hendes argument er, at hun ikke vil spise et væsen, som har haft et hjerte der bankede, ligesom hendes eget.

Har nogen mere ret til at dræbe, end andre?

For nu at være virkelig ekstrem (hvad jeg sjældent er, men det kan dog komme over mig), vil jeg lige ridse et par paralleller op mht. til, hvem der egentlig har lov til at spise hvem – sådan efter gængs mening.

Som med – i starten – omtalte gris: De fleste ser det som helt okay at spise et dyr, nogen har slået ihjel. Når alle andre gør det, hvorfor så tænke nærmere over det. Det er helt almindeligt antaget, at flertallet har ret. Og er det almindeligt, ses det dermed af mange som noget, der samtidig er helt i orden, sundt og godt.

Vi ser det også som helt okay at nedlægge et stykke vildt. Altså, vi mener, vi har RET til at dræbe. At gå ud på et dyrs territorium, der, hvor det lever, pløkke det ned og fortære det.

Men vend den så lige engang: Hører vi fx om, at et vildt dyr har nedlagt en mand, fordi han var så letsindig at trænge ind på dets område, endda bevæbnet, for at dræbe det – så kommer vi op af stolene! Da bliver vi virkelig oprørt. Manden var måske på safari og skulle have oplevet den stolthed, det åbenbart er at dræbe et stort dyr. Han kunne jo senere have fået det udstoppet, eller i det mindste hovedet, for til slut at hænge det op i sin stue, så både han selv og andre fremover kunne imponeres over bedriften.

Men nu, hvor det altså gik omvendt (måske mente dyret, at det havde ret til at dræbe manden – der uden videre var trængt ind på dets område – så det kunne få sig en god steg!) ja, nu bliver der pludselig kæmpestor opstandelse i menneskenes verden. Man synes, det er helt forfærdeligt, at manden blev nedlagt af det, der i stedet skulle have været hans bytte. Se bare i TV-avisen og på avisernes forsider! ”Mand dræbt af vildsvin!” Skrækkeligt!

Men hvor tit står der på forsiderne: ”Svin dræbt af mand” …?  Næ, så megen plads er der ikke i aviserne.

Hvor ligger forskellen?

Jamen hvad er forskellen egentlig – på, hvem der spiser hvem og med hvilken ret? Handler det om, hvem der er mest sulten? Klogest? Kærligst? Stærkest? Mest intelligent (hvordan måles intelligens, og hvilken form for intelligens)? Eller hvad er det, der giver denne formodede ret til at dræbe for derefter at fortære sit bytte?

Er vi, i vores del af verden, overhovedet nogensinde så sultne, at vi er nødt til at dræbe for at overleve?

Tja, det var såmænd bare et par spørgsmål. Svaret følger ikke med. Det kan læseren selv ryste op med, om muligt. Måske er der mange svar. Eller også er der ikke nogen. Men muligvis har ovenstående givet stof til eftertanke. Hvis ikke, ja, så bare betragt det som et par tanker, der fandt vej ud af et hoved en kølig morgen lige før det blev lyst.

Irma Lauridsen