Intuitionen – en fantastisk vejviser

Written by admin on . Posted in Lidt af hvert

Hvad skal man tænke og tro – vi er udsat for tilbud og andres meninger hele tiden. Der er ingen grund til forvirring, svaret ligger i dig selv.

Intuition er for mange et fremmedord. Og det er synd, for det er den, der kan vise os vej til det hele. Den kan vise dig DIN vej. Og det er jo slet ikke så lidt. Masser af mennesker er totalt i vildrede med det ene og det andet, ja endog tit med, hvad de selv mener, hvad de dybest set ønsker i livet og hvad de skal gøre hvornår.
Samtidig findes der masser af rådgivere, den ene bedre end den anden, der påstår at kunne vejlede og hjælpe os. Hvad mange af dem sikkert også kan. Og alligevel er mange stadig i tvivl med hensyn til, hvad de virkelig ønsker i livet. Og værdien af deres egen bedømmelse. Har du det sådan, så fortvivl ikke. Hjælpen er lige ved hånden. Eller rettere sagt: Den ligger inde i din bevidsthed.

Jeg vidste det jo godt!

Vi kender det alle sammen. At have gjort en fejl og bagefter tænke: ”Jeg vidste jo godt, hvad jeg skulle have gjort, men min fornuft sagde noget andet, og den fulgte jeg.” Ja, vi har tillært os en masse tanker om, hvad vi gør klogest i. De tanker bygger enten på andres ord, andres erfaringer, eller vore egne tidligere erfaringer. Men andres erfaringer kan vi ikke altid bruge til noget, måske endda sjældent. De kan være overordnede retningslinier i visse tilfælde, men aldrig en specifik rettesnor for dit liv. Fordi to mennesker ikke er ens. Ingen har helt den samme baggrund, de samme erfaringer at bygge videre på – eller skal den samme vej.
Nogen siger: ”Min indre stemme sagde, hvad jeg skulle gøre, men jeg tog det ikke alvorligt.” Kald det hvad du vil. Din indre stemme. Din 6. sans. Under alle omstændigheder ligger alle svarene i dig selv, du skal bare kalde dem frem. Ved at lytte ordentligt indad, hver gang der opstår et spørgsmål eller du er i en situation hvor du skal vælge. Vælg det, der føles mest naturligt for dig. Det, der ligger lige for. Ikke det, du tror, du skal vælge. Lad ikke hjernen få overtaget, for den er oplært af andre. Gå den direkte vej, ind i dig selv. Spørg her, og du mærker svaret. Er det så et svar, hvor du tænker: Nej, det kan simpelthen ikke være rigtigt! – så lyt alligevel og tag din intuition alvorligt. Svarene kan man ikke altid tænke sig til.

 Din indre stemme har ret

Jeg har selv oplevet det masser af gange, og jeg kan stadig dumpe i og tænke: ’Nej, nu stopper vi. Nu gør jeg det, jeg altid har gjort i den slags situationer.’ Og så – bagefter, når jeg fandt ud af at jeg havde gjort en fejl, fordi jeg lyttede til mine tanker i stedet for min indre stemme, har jeg ærgret mig. For HVER ENESTE GANG min intuition har talt med store bogstaver, og jeg ikke har lyttet, har jeg fået et dårligt resultat ud af det. Og hver gang – hver eneste gang – jeg har lyttet til min indre stemme, har heldet været med mig, og jeg har valgt rigtigt. Det er så interessant, og man kan lære at blive meget dygtig til at finde sine egne, rigtige svar i alle ting. Er du nogle gange i tvivl, så slap af, hold en pause, find ro, og så lyt. Uro og stress kan hindre vejen til intuitionen. At anse sig selv og sin egen intuition som den største autoritet i sit liv kan efterhånden give den sikkerhed og glæde, enhver har behov for, og være årsag til at man når sine mål med glæde.

Så spiser vi!

Written by admin on . Posted in Lidt af hvert

Tænker vi danskere kun på at spise?

Eller har vi bare glemt, at der findes andet i livet? Understående er skrevet med ”et glimt i øjet”. Men er det måske alligevel – bare sådan lidt – til eftertanke? Familien, jeg besøgte midt på sommeren, skulle på tur til havet, og der blev talt meget om sagen. Nej, ikke om turen. Men om, hvad de skulle tage med at spise. Der var jo alle muligheder, lige fra rejemadder kølet ned med små frostboxe – til mors hjemmebagte boller med brie – og så lidt at drikke, sodavand, hvidvin, og… og…

Endelig kom man af sted. Ungerne havde stillet betingelser. Til en god tur hører slik i bilen. Og chips eller popcorn. Og sådan blev det. ”Se derude!” sagde moren begejstret efter et kvarters kørsel. ”Se lige dyrene på marken. Og se valmuerne ved siden af! Er det ikke flot?” ”Lad være at tage mine popcorn!” råbte et af børnene. ”Er der mere slik, jeg har næsten ikke fået noget!” råbte en anden. ”Så I det?” spurgte moren igen, men ingen svarede. Vel ankommet til stranden, lød det første spørgsmål præcis fem sekunder efter udstigningen: ”Hvornår skal vi spise? Vi har da husket maden, ikke?” ”Ellers må vi i gang med at lede efter et sted, hvor vi kan købe mad,” trøstede faderen. Så spiste de. Med det samme. Når de nu havde det med, ikke? En halv time efter var der kaffe og kage. Og så i kiosken efter is. Bagefter var det blevet lidt senere, end de havde regnet med. De kunne lige nå en hurtig badetur, før de skulle hjem og lave aftensmad.

Tænker vi egentlig over, hvor kæmpestor opmærksomhed vi giver dét at spise i vores samfund? Vi tænker mere på at fylde vores mave end på at fylde sindet med gode oplevelser. Eller at GIVE en god oplevelse. Er det ikke rystende? Når vi bliver inviteret ud, handler det altid om, at man skal komme TIL ET MÅTID. ”Kan I komme til middag hos os på lørdag?” Eller: ”Kom søndag eftermiddag til en kop kaffe!” Og man ved, hvad man har at holde sig til. Bliver det ikke nævnet, hvilket måltid der er målet for besøget, står man usikker tilbage: Skal vi spise hjemmefra, eller vanker der noget – og i så fald hvad? Hvor tit hører man en invitation, der lyder: ”Har I lyst at besøge os lørdag aften til en god snak?” Eller til fællessang. Til en konkurrence. Til en spændende samtale med frit valgte emner. Til leg eller vandkamp i haven. Eller til teater, som vi selv laver? Og man ville tænke: Teater? En ny ret? Hvordan smager den mon? Overdrevet? Indrømmet. Men overdrivelse fremmer forståelsen!