Lykke er at se noget gro

Written by Irma on . Posted in Naturen

En skøn oplevelse for dig og dit barn kan være næsten gratis. Og I kan selv skabe den, så let som ingenting.

Vil du være lykkelig, så skab en plante. Jo, virkelig – så lidt, så meget! Plant en kerne. Jeg siger dig, det er intet mindre end et under at se, når der – fra en lille bitte kerne – begynder at vokse grønne blade frem! Det er simpelthen LIV for fuld udblæsning. Når planten er et par år, vil den blomstre som en drøm og, i bedste fald, give skønne frugter.
Det er selve processen, der er så fantastisk, både for barn og voksen. At skabe en spændende plante fra en kerne, er let. Og det er stort set gratis, for det er bare at købe en frugt med kerner, putte kernen i en lille potte med jord og holde jorden fugtig.

Det er en skøn og meget spændende hobby, du kan have sammen med dit barn. Herunder vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg (som nok er voksen, men dog en barnlig sjæl) har oplevet netop dét at plante forskellige kerner.
Men jo, det kræver tålmodighed, som netop er en mangelvare hos mig, hm …. To dage efter, kernen er plantet, kigger jeg skuffet i potten og tænker: ’Så voks dog op! Hvad venter du på?!’

Nå, men tålmodighed kan læres, har jeg hørt.

 Hvor blev kernen af?

Det sværeste var limefrugten. Jeg er så nysgerrig efter at se, hvordan bladene på en limeplante er. Hvordan blomsterne dufter, og selvfølgelig endnu bedre, at se den med frugter. Måske netop fordi det viste sig at blive svært, vil jeg ikke give op. Jeg er overbevist om, at det en dag vil lykkes!
Det svære bestod i overhovedet at finde en kerne i en af frugterne. Da jeg havde flænset de første 7 uden egentlig at skulle bruge frugten, og uden at finde bare én eneste kerne, begyndte humøret at dale. Hvad skulle det betyde, ville de ikke formeres? Jeg endte med at købe omkring 35 lime (ja, py ha, sikke et spild) før jeg fandt gevinsten, som bare var en snyder alligevel. Fordi den ikke ville spire, skønt jeg brugte alverdens trylleri på den. Ja, så ku’ jeg lære det.

Men jeg vil ikke lære det! Intet er umuligt ifølge min livsfilosofi. Så jeg fortsætter med at købe lime. En enkelt af og til. Men lige bortset fra lime, er det let. I appelsiner er som regel en del kerner, der hjertens gerne vil spire efter et par uger eller tre.
I det hele taget er jeg altid på udkig efter spændende frugter. Her bliver plantet kerner af stort set alt. Forskellige sorter af appelsin, klementin, grape, citron, papaya, avocado, mispel, dadel (som er langsom, men ikke umulig), ja alt, hvad der ser spændende ud.

 Magi

 Det er magi. Ivrigt går jeg og kigger forventningsfuldt til ”barnet” i urtepotten flere gange om dagen. Er den begyndt at spire? Jeg har præsteret at skubbe jorden til side, bare for at se, om der overhovedet skete noget som helst dernede (det skal man ikke gøre L) Var den faldet i søvn, eller hvad? Men, tålmodighed eller ej – en dag er der jo liv!
Resultatet er et eventyr. Men – ’resultatet’ begynder vel allerede, når du ser den første lille grønne spire. Den spæde begyndelse på liv. Miraklet. Så er rejsen begyndt, og den stopper ikke. Planten vil vokse og hele tiden udvikle sig, og du og dit barn kan følge med i dens liv, blad for blad. Og skulle den en dag tabe et blad, kan I nulre bladet i fingrene og dufte til det. Det dufter fantastisk!
Såe, hos mig lyder det ikke: ’Se mine nye sko’, men: ’Se min plantes nye blad!’

Ja, jeg ved ikke, om det kun er mig, der finder det fantastisk at kunne putte en kerne i jorden og se frem til at følge dens vej til en skøn busk. Mon mange ikke har det på samme måde? Og hvis et barn ellers blev hjulpet lidt i gang, kunne det blive en stor og dejlig hobby.
Husk at sætte små skilte på potterne, så I kan huske, hvad der er hvad.

 Grape

Jo, jeg har prøvet det før. I min barndom var gulvet i mit værelse fyldt med potteplanter. Jeg var fuldstændig opslugt at alt dét levende, der voksede omkring mig.
Som helt ung tog jeg igen ideen op, nu var det citruskerner, hvad det stadig er. Jeg plantede bl.a. kerner af grape og endte med at få to store, flotte planter med de skønneste hvide blomster, som duftede fortryllende i hele huset. Om der ville være kommet frugter på – ja, det er jeg overbevist om, hvis de havde fået lov at beholde livet. Det gjorde de desværre, af specielle årsager, ikke, og det har jeg fortrudt lige siden.

Lige nu er min havestue fyldt med mine forsøg. Små potter med lidt god, let jord. De skal stå lunt og lyst, helst ikke i direkte sol, og må aldrig tørre ud.
Den dag spiren så ser dagens lys, tænker jeg: ’Hvor ER livet dog fantastisk! Så lidt, der ligger inde med koden til så meget.’ Et par citronplanter, som nu er et par år, er allerede ret store og vil snart fylde huset med duftende blomster, og senere citroner.
Jeg har også købt et par små citrustræer, hvis frugter er de dér sure asener, der ikke er særlig spisevenlige, men meget smukke.

 Det fortsætter og griber om sig

 Men jeg fortsætter med at plante kerner, og forbavses dag efter dag over, hvordan de udvikler sig. og hvordan kerner af nye, ukendte frugter får spændende blade.

Hvordan jeg skal få plads til alt dét i havestuen efterhånden som det vokser op, tør jeg slet ikke tænke på. 50 små planter af forskellige appelsiner, dadler og andet godt – hvad gør jeg med dem, når de bliver to meter høje? Jo jo, det skal nok blive festligt! Det kalder virkelig på min humoristiske sans. Nå, den tid, den udfordring. Man kan vel tage sig sammen, luge lidt ud i det og tage det bedste fra.

Men prøv det. Plant en kerne. Alene eller sammen med dit barn. Det giver stor, glæde og forventning og forstørrer livet. Det får simpelthen hjertet til at vokse og man får øjnene op for undere, man måske slet ikke tænker på findes indenfor rækkevidde. Og som du selv er med til at skabe.

Dette – og meget mere har jeg skrevet om i min bog “Plant en kerne – hobbybog for børn og voksne”, der også er fyldt med flotte fotos af planterne.