Når vi healer spontant

Written by admin on . Posted in Healing

Vi healer alle sammen, som regel uden at vide det.

 Healing kan være bevidst. Men den kan også foregå ganske ubevidst, hvor healeren slet ikke er klar over, at han er healer, men bare gør det. Når et barn falder og slår sig, ser vi jo, at dét, forældrene gør, når de kommer styrtende til for at holde om barnet, stryge det over ryggen eller holde sin hånd over såret, er healing i sin simpleste, enkleste og mest virkningsfulde form. For det virker jo! Barnet standser sin gråd. Smerterne forsvinder hurtigere, end de ellers ville have gjort. Alt er godt. Fordi alle forældre er healere uden at vide det. Vi kalder det noget andet. Trøst, for eksempel. Men healing er også trøst.

Vi kan alle sammen heale. Selv børn gør det af og til, helt automatisk. Hvis deres kammerat falder og slår sig, springer de til og stryger ham over ryggen eller håret, nøjagtig som forældre gør det overfor deres barn. Det er medfødt. Vi tænker slet ikke over det, men ved intuitivt, at vi ikke bare skal stå og glo, men berøre. Vi har alle sammen gjort det, fordi det ligger i os, at sker der noget slemt, styrter vi til og giver vores omsorg til den tilskadekomne. Holder om. Healer.

Læg hånden på din vens skulder eller arm. Stryg din veninde over hånden. Giv et knus. Sig varme, kærlige ord. Eller giv en helt bevidst healing, hvor du holder hænderne forsigtigt på et sygt eller ømt sted, indtil det hjælper. Det healer alt sammen – og forandrer helt utroligt. Det GIVER – til både modtageren og giveren. Det er den usynlige kraft, der er mere virksom end meget, der er til at tage og føle på. Det ville være så godt, hvis vi tænkte lidt mere over bare at gøre det og ikke var generte overfor det eller så det som noget mystisk. At vi healede hinanden mere bevidst og dermed meget oftere. Vi ville få følelsen, at vi ikke bare er overladt til vores skæbne, men vi kan gøre noget for at hjælpe hinanden. At styre tingene til noget positivt og behageligt. Det giver ro, overblik og sikkerhed i livet. Glem alle tanker om, hvad healing er. Smid dem væk og så bare gør det! Kald det ikke healing, hvis det ord falder dig for brystet. Det er lige meget, hvad det kaldes, for det virker.

Fra bogen “Få dig et liv” – med undertitlen ‘lev det helt og lær dit barn det samme’. I bogen kan du læse mere om healing, visualisering og et ægte liv.

Trackback from your site.

Leave a comment