Masser af bøger og vilde ideer

I dette foredrag fortæller jeg om mit forfatterskab på en sjov og humoristisk måde. Men også med stof til eftertanke.

Jeg tager udgangspunkt i min nye roman ”DA JEG SÅ DIG”, og fortæller hvad der ligger bag bogen. Og senere om de bøger, der har betydet mest for både mig selv og læserne.

Hvad får en forfatter ideerne til at skrive så alsidigt? Romaner, sundhedsbøger, interviewbøger, krimier og børnebøger. Er der en ”rød tråd” igennem det hele?
Kan en bog ændre sin forfatters liv totalt?

Hvordan føles det at få 16 bøger udgivet det første år? Selv at fotografere til nogle af bøgerne? Eller få bøger ud i Japan? At være tvunget til at holde foredrag, selv når livet går i stykker? Kampene med journalister, der vil have det umulige? At ligge i en vandpyt og blive fotograferet til et ugeblad? At få en dødstrussel? At blive brevkasseredaktør på 7 aviser? Eller at starte sin egen TV-udsendelse?
Og midt i det hele at oprette sit eget forlag og bestille en kæmperulle bobleplast som det eneste, forlaget skal bruge.

Kom og lyt med på en fortælling om et liv, de færreste kender til.

Foredraget kan bestilles på post@irmalauridsen.dk