Man spørger ikke om en kvindes alder – hvorfor ikke?
Nej vel …? Hvor mange ville egentlig bare, sådan helt frit, spørge en kvinde om hendes alder? Og hvor mange kvinder ville bryde sig om spørgsmålet? I hvert fald ville man tænke sig gevaldigt om, før man langede sådan et spørgsmål over disken, hvis kvinden så ud til at være over 40, ikke?
Man spørger ikke om en kvindes alder. Har du nogensinde hørt den sætning? Sikkert ikke fra kvinder. Men fra mænd, måske?
Den er ret gængs. Accepteret. Som en lov. Og så morer man sig over at have sagt det, mens man indforstået ser på omkringstående. Jo jo, dén ved vi jo alle hvad betyder, ikke sandt? Ha ha!
Men gør vi nu også det? Hvorfor spørger ”man” ikke om en kvindes alder – og hvem er man …?*
Den sætning er jo nærmest sådan en slags ordsprog. Og dybt irriterende, for mange kvinder i hvert fald, mens de samtidig kræver, den lov bliver holdt, mens mænd ofte morer sig over den.
HVORFOR spørger man ikke om en kvindes alder? Og hvis nogen så ville sige: ”Fordi hun helst ikke vil fortælle det,” jamen så opstår spørgsmålet jo, hvorfor en kvinde helst ikke vil oplyse sin alder?
Kvinder i ’en vis alder’
Det, man ikke umiddelbart forstår, og som andre heller ikke kan/vil forklare, er jo altid interessant. Og hertil hører mysteriet: Hemmeligholdelse af kvinders alder. Hvorfor er kvinders alder hemmelig?
Hvem ligger inde med svaret på dette mærkelige fænomen? Er det fordi kvinder mener, de har noget at skamme sig over, hvis de er nået til ’en vis alder’ – og derfor skal alderen holdes hemmelig, for så har de ikke noget at skamme sig over? Sådan, skåret ud i pap. Eller hvad? Og i givet fald, hvad skulle det være, en kvinde har at skamme sig over (med hensyn til alder) modsat mænd i samme alder?
Nå, sådan tænker ingen kvinde sikkert, ikke direkte i hvert fald. Men hvad føler hun omkring det? Se det kan være noget ganske andet end hvad hun giver udtryk for.
En hel del kvinder er netop blevet interviewet om det emne, og det har fået rystende, hemmelige sandheder på bordet. Disse interviews handler om kvinders følelser omkring deres alder, især omkring de 50 år, eller sidst i 40-erne. Og det viser sig, at kvinder føler og tænker meget forskelligt, når de nærmer sig de 50.
For de fleste kvinder er det bestemt ikke smart at fortælle, at man har det underligt med at blive ældre. Mange af dem har oplyst, at det ville føles nærmest som at give op. Nej, så hellere lide i stilhed ved tanken om de alders-forandringer, der hen ad vejen viser sig, og lade som om man tager situationen i stiv arm. At man er en rigtig sej, tidløs kvinde (kan man ikke også være det, selv om man er betænkelig ved alderen?) – og at man slet ikke frygter alderen det mindste.
Det her kan få bølgerne til at gå højt, når man tager det op og tør se ærligt på det. Et emne til en meget interessant debat!
Kvinder fortæller om alder
Som sagt er emnet taget op og belyst fra mange og interessante vinkler. Og nu er der så mulighed for at finde svaret på mysteriet. Eller de mange svar, der i virkeligheden er. Nemlig ud fra de omtalte interviews med kvinder – om dét at runde de skarpe hjørner. Om at blive ældre (og det mener mange kvinder allerede begynder ved de 40).
Et problem er, at mange kvinder ikke taler med hinanden om det tema, så de kunne hjælpe hinanden igennem forandringens usikkerhed. I stedet lader de som om alt er ok og finder andre samtaleemner, når de mødes.
Sandheden er, at mange kvinder frygter de runde fødselsdage som ind i helvede! Ja, undskyld sprogbruget, men netop sådan udtrykte en af de kvinder det, som gav sit bidrag til bogen ”Kvinde på 50+ Frisk eller færdig”.
Bogen handler altså om kvinder og deres frygt for at blive ældre, og meget af det der løftes sløret for i den bog er intet mindre end rystende. Det handler om, hvordan frygten og modviljen viser sig. Og at overgangen fra yngre til ældre kvinde kan være lige så svær som puberteten er for de unge. Visse af kvinderne mener endda, at overgangsalderen er undergangsalderen. Mens andre kvinder fortæller om, hvad der kan gøres ved den indstilling, så man i stedet kan få et spændende og givende ældreliv med mange dejlige udfordringer.
Mange seje kvinder fortæller i bogen om et rigtig godt ældreliv. Kvinder, der nyder den modenhed alderen giver og er klar til at bruge livet på spædende ting og sager.
Ældre kvinde, yngre mand
I alt otte kvinder fortæller om deres liv, tanker, følelser og forhold. Og så er der lige lige én mand med.
Og hvorfor så denne ene hane i kurven? Jo, interviewet med ham er med, fordi han er kæreste med en af kvinderne i bogen, og hun er 13 år ældre end ham. Smag lige på dén! Til den ”forkerte side”, siger man (stadig, ind imellem) om den slags. Sensation! Når kvinden er en del ældre end sin kæreste. Hvorimod det bare ville være charmerende, hvis det var omvendt. En ældre mand og en yngre kvinde … jamen når manden begynder at få de første grå hår i tindingen, er han da bare såååå lækker! Det mener flere af kvinderne. Hvorimod vist ikke én kvinde, hvis hun for eksempel på en datingside søgte en mand, ville skrive: ”Kvinde i overgangsalderen søger en yngre mand som kæreste …” Interessant! Altså igen, hvad er det for en mærkelig forskel på kvinder og mænd, når det gælder alder?
Omtalte kvinde fortæller, at hun måtte stå model til spydigheder om ”kuvøseguf” og andet, sagt til hende om den dejlige unge mand, sådan en gammel hejre som hende havde været ude at gafle og helt afgjort ikke havde gjort sig fortjent til. (Ingen overvejede bare et øjeblik, om det kunne være ham, der havde gaflet hende.)
Hun blev rent ud sagt mobbet af sine såkaldte veninder og af andre (selvfølgelig på en måde, der skulle tage sig humoristisk ud), mens hendes unge kæreste ikke anede noget om den mobning. Men det var jo også ham, den stakkel, der var ”offeret”. Det mente andre, at han var. Det mente kvinden faktisk også selv. Hun følte sig endda lidt skyldig. Ja, grin eller græd, det er op til dig selv. I hvert fald er der langt mere om det her, end de fleste ville tro!
Det tænkte jeg så meget over, at jeg i 2023 skrev romanen: “En fredag i oktober” – om et par, der forelsker sig i hinanden og gerne vil leve sammen. Han er 21, hun er 43. Den aldersforskel betyder intet for dem. Men det gør den for andre. En roman til mange tanker og samtaler. Om stor kærlighed, der møder voldsom modstand, alene på grund af en aldersforskel, hvor kvinden er ældst.
Mere om bogen et andet sted her.
At blive voksen
Såe – nej, ”man spørger ikke om en kvindes alder”. Ikke endnu. Ikke bredt, i hvert fald. Alderen, såvel som andre personlige ting, skal selvfølgelig heller ikke være en pligt for nogen kvinde at oplyse. Men på den anden side, hvorfor skal kvinders alder stadig være noget, man får et hosteanfald over?
Måske kunne vi, efterhånden som vi bliver voksne og klogere (skønt modenhed ikke handler om alder – der er jo folk på 80, som stadig ikke er voksne) gøre noget ved hele den indstilling omkring kvinder og mænd og alder og forstillelse, ærlighed, rummelighed og åbenhed, og se på, hvad der er væsentligt. Så livet kunne blive mere frit, godt, rart og kærligt i alle aldre. Og så kvinders alder ikke skal være sådan et tabu, men vi bare kunne slappe af og være dem, vi nu engang er. Ønsketænkning? Måske. Men enhver har vel lov at ønske.