Er kærlighed en langt større kraft end vi går og tror?

Noget der kan bruges i praksis og som virker, også fysisk?

Hvem vil ikke gerne være sund? I dag kan vi alle steder både læse og høre om sundhedsprogrammer og være med i dem. Det handler både om at ændre kosten, at droppe rygning og om motion. Vi ved, at de ting har stor betydning. Men er det nok udelukkende at fokusere på det fysiske, hvis man vil være rask, eller bare sundere?

Hvor mange er egentlig klar over, at kærlighed og sundhed hører sammen? Hvor tit tænker vi over den helbredende kraft der er i kærlighed? I glæde og gode menneskelige relationer? Véd vi det overhovedet? At give kærlighed, ikke bare til de nærmeste, men vidt og bredt – noget så enkelt, at mange af os åbenbart har overset det i helbredelsesøjemed. I flere lande, fx i USA, er der foretaget masser af forsøg som tyder på, at f.eks. forløbet af hjertesygdomme kan vendes til det bedre – langt ud over hvad medicinsk behandling alene kan gøre – hvis den syge oplever mere omsorg, følelse af samhørighed og kærlighed.

Kærlighed som medicin

 Over en del år har forsøg vist, at de mennesker, der har gode relationer, kærlighed og menneskelig omsorg under sygdom, kommer sig langt hurtigere end andre, der ikke får denne omsorg. Og ligesådan hvordan ensomhed eller følelsen af tomhed kan være en af de store dødsårsager og en afgørende faktor for hjertesygdom. Hvem tænker egentlig til daglig over, at man kan blive syg, ja, endda dø, af at mangle kærlighed?
Vel, hvis man er syg, kan man få medicin eller komme i behandling. Og det er bestemt en god ting. Men kan man nøjes med at se kroppen som en maskine og dermed isolere den fra følelserne og mene, at man så er helbredt? Måske kan man her og nu blive rask, men er der ikke brug for andet og mere, nemlig at blive helet, så krop og følelser tilsammen arbejder hen imod sundhed og er med til at forhindre, at sygdom igen blusser op.

Vi taler ikke gerne med andre om vores inderste følelser, som vi måske har svært ved at håndtere. Vi vil ikke være til besvær, og derfor taler vi hellere om det positive og overfladiske. Men et levende menneskeliv handler om både at give og tage, og også nogle gange at være til besvær, hvilket langt fra behøver at være negativt.
Livet er ikke bare noget, man med held skøjter hen over. Det er også dyk og nedture. Men kan vi give og tage og vove at føle os sårbare – begge veje – vil det give mening. Vi kan få vores indre anspændthed lettet lidt, dele med en anden, hjælpe hinanden med at håndtere angst eller tristhed – og opleve stor lettelse. Sagen er nemlig den, at det, der tynger psykisk, efterhånden ”sætter sig” fysisk. Men når vi føler, at vores liv har betydning for andre mennesker, løftes vi. Det vil give en følelse af lykke. Af at høre til og at være levende!

Omsorg giver styrke

Vi har brug for hinanden, mere end mange af os er klar over. I gamle dage var familie og venner nødt til at stå sammen for fysisk at overleve. Det er man ikke i dag. Eller … er der noget, vi har overset?
Er/var der andet og mere i dette sammenhold, denne omsorg for hinanden, end vi gør os klart her i vores verden fuld af fremskridt og teknik?

Når vi føler os forbundet med et andet menneske vil vi opleve at det giver stor styrke. Vi er beregnet til at løfte i flok, ikke alene. Vi vil simpelthen kunne mærke det, rent fysisk. Det er skadeligt for krop og psyke at lukke sig inde i sig selv. (Nej, det er ikke en fejl at være alene, men det er noget andet, så det ser vi bort fra her.) Men vi er ikke beregnet til at lukke os inde i os selv med vores smerter og problemer. Et godt netværk af venner og familie er fremmende for glæden, og glæden hænger uløseligt sammen med sundheden. Hvor tit ser vi ikke, at en person, der er ude i stor sorg og krise samtidig bliver syg? Det er nærmere reglen end undtagelsen. Men tænk så modsat: Et menneske, der får stor omsorg og kærlighed bliver sundere!
Kærlighed påvirker uden tvivl immunforsvaret positivt. De forskellige centre i hjernen sender besked ud til alle dele af kroppen, hvor positive tanker og følelser har stor indvirkning på sundhed og modstandsdygtighed mod sygdomme.

Brug din energi

Vi består af energi. Energi er livsgnist. Der er energi alle vegne, i alt og alle, og vi er forbundet med energi fra alt i universet. Vi kan dog (ubevidst) vælge at dæmpe vores energi, ja endda nærmest lukke den helt ned. Du vil kunne høre en trist person sukke: ” Åh, jeg føler mig helt uden energi!” –og mange ved ikke, at vi selv har skabt tilstanden. Men også selv kan forhindre at det sker.

Vi kan føle os energi-løse når vi lukker os inde i os selv med sorg, frygt, vrede eller følelsen af at være forladt. Den slags er direkte skadeligt og gør os svage, trætte – og modtagelige for sygdomme (som kan dukke op enten nu eller senere), idet de følelser svækker vores immunforsvar. De tanker ”trækker rullegardinet ned” og forhindrer vores energi i at flyde frit ud til alle dele af kroppen og psyken med styrke og fornyelse af liv.
Er vi opmærksomme på det her, kan vi selv være med til at forhindre, at det sker, ved at undgå at isolere os og i stedet være åbne for andres kærlighed og opmærksomhed. Og ved selv at være klar til at give af vores kærlighed og empati.

Luk hjertet op

Når vi åbner hjertet, skaber vi energi. Jo større hjerterum, jo mere glæde og energi, både fysisk og psykisk. At give af sig selv, sine følelser og sin medfølelse, skaber en vekselvirkning mellem giveren og modtageren. Du vil være i stand til at give kærlighed og energi til andre uden selv at miste det mindste, tværtimod, du får selv mere, jo mere du deler ud. Med andre ord, du kan give, men samtidig få! Fantastisk lige præcis at kende den opskrift! Og endnu mere fantastisk at vælge at bruge den!
Åbner du hjertet, vil masser af energi alle mulige steder fra strømme ind i dig. Den vil gribe fat i din egen energi og gøre den kraftigere. Det er en proces fuld af liv og sundhed, der ikke kan stoppes, hvis du ikke selv vælger at stoppe den.
Der er en langt større kraft i kærligheden end vi er klar over, og vi kan bruge den i langt flere sammenhænge end vi er bevidst om.

De fleste er bange for smitte fra forskelligt, og med god grund. Men modsat: Der er en tilstand, vi med held kan lade os smitte af, nemlig kærligheden.
Ja, kærlighed smitter. Vi mærker det hurtigt, når vi pludselig kommer i stue med et kærligt og givende menneske. Der er noget over atmosfæren, som får os til at slappe af, blive åbne, glade og selv at give. Overskud. Energi. Det rammer os og begynder hurtigt at slå rødder. Vi vil i mange tilfælde samtidig mærke, at den hovedpine eller de anspændte skuldre vi gik rundt med nu pludselig er helt i orden igen.

Den slags går ind i langt større sammenhænge end man i første omgang skulle tro. Styrken i kærlighed og omsorg for hinanden er i stand til at spare mange tårer, sorger, smerter og lægebesøg.
Kærlighed helbreder. Intet mindre. Det er en landvinding når vi forstår det. Og vi vil forstå det endnu bedre, jo mere vi tænker over det – og bruger det.
*
Læs meget mere om kærlighedens KÆMPEkraft i bogen “TÆNK DET – SKAB DET”, der kan lånes som både LYDbog og Ebog på eReolen eller købes hos Saxo.

Der er nok til alle. Eller er der?

De fleste ville sikkert gerne have det sådan. Være overskudsagtige og givende, og vise at vi gerne deler og ikke bare raner til os. Jo jo da, der er nok til alle. Smuk sætning.
Men bliver vi provokeret, kan ejermentaliteten alligevel pludselig stikke sit fjæs frem i lyset.

For tiden har det frække egern og jeg en kæmpe konkurrence om, hvem der først får fat i valnødderne, der nu er begyndt at falde ned fra det store valnøddetræ. Og hvem valnødderne i haven i det hele taget tilhører.
Og vi holder hver på vores!
Jeg mener jo, de tilhører mig, fordi jeg boede her først, og træet derfor er mit. Fakta viser dog tydeligt, at egernet mener det modsatte, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan hverken be- eller afvise. Eller også blæser egern bare højt og flot på den slags, den teori er jeg faktisk begyndt at hælde mere og mere til.
Men nu, hvor nødderne løsner sig fra skallen og falder på jorden, er vi yderst kvikke, begge to. Og jubler hver især, når vi kom den anden i forkøbet.

Egernet har dog et kæmpe forspring, hvilket i praksis betyder, at det selv kan hente nødderne i det 12 meter høje træ og springe hjemmevant rundt der – uden at falde ned. Hvilket jeg ikke kan (altså vistnok ikke, jeg tøver lidt med at gøre forsøget). Så nu farer det rundt i træet og snupper nødderne – før de falder ned. Og så bliver der skallerne tilbage til mig. Hm … tak.
Jeg har set at egernet graver udbyttet fra plyndringstogtet ned. Forskellige steder i haven. Så det ender jo nok med, at haven en dag bliver fyldt med spirende valnøddetræer – hvis det hele da ikke bliver spist til vinter.

Man tror nok ikke, at sådan et lille dyr kan snuppe SÅ mange nødder, som der er i dette kæmpetræ. Men man bliver hurtigt klogere. Forrige år, hvor der også var mange nødder på træet … pludselig var der ikke én tilbage! Og jeg undrede mig, indtil jeg så et par egern (ja, så det får åbenbart assistance fra et par medsammensvorne i banden), og jeg troede simpelthen ikke, et sådant plyndringstogt kunne forekomme, indtil jeg fik øje på de små forbrydere.
Nu mener de fleste jo, at dyr ikke kan grine. Men tro det eller ej, for mig så det virkelig ud, som om de sad deroppe i træet og klukgrinede af mig, da jeg stod på græsset og kiggede op, og sikkert lignede et stort spørgsmålstegn.

Forleden morgen stod jeg op klokken 6, mens det stadig var mørkt og regnede. Det havde blæst om natten, og jeg tænkte: Der er sikkert faldet mange nødder ned på græsset i nat.
Hurtigt snuppede jeg lommelygten og en spand – og gik ud for at samle nødder. Og tænkte skadefro: Nu snyder jeg dig, din lille frækkert, jegkommer først! Og så snupper jeg dem før du ankommer, for du kan ikke se dem endnu.
Men det var allerede for sent.
Selv om der er størrelsen til forskel, skal man ikke tage fejl af intelligensen hos dem, der er små. I det lille dyr findes en enorm stædighed, arbejdsvilje, og hurtighed, som de færreste mennesker vil kunne efterleve, bare tilnærmelsesvis. Når et egern har taget en bestemmelse, kan intet rokke ved den.
En sådan stædighed, gåpåmod, frygtløshed, vilje og tro på sig selv – der er så sandelig noget at leve op til som menneske.

Jo, jeg har tit ønsket det egern hen hvor peberet gror. Specielt når det om foråret tager æggene i fuglerederne. Det er dog en anden snak. Og noget, jeg bryder mig langt mindre om, end at skulle dele mine valnødder, for der bliver helt sikkert nok til alle. (Jo, det mener jeg faktisk!)
Men – på trods af vores små kampe, trusler og skældsord, mest fra min side (og det har aldrig hjulpet det mindste, egernet er komplet ligeglad) må jeg alligevel indrømme her til slut, at det så sandelig ikke er så lidt, det lille frække dyr har lært mig.
Så måske skulle jeg overveje  at sige nogle søde ord til det, at nyde skønheden – og øge villigheden til at dele.

“Blændende godt skruet sammen. Fantastisk! Rystende. En helt anderledes kærlighedsroman – lige til at få kuldegysninger af. Fordi det her kan ske for enhver af os, når som helst, hvor som helst. Alle stjerner til den bog!” – N. Holst

“Virkelig virkelig spændende bog med gode, overraskende ‘twists’. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, da Irma’s levende måde at skrive på i den grad fængede mig. Ligesom jeg blev fænget af og kunne leve mig ind i hovedpersonen Anna’s oplevelser .. for det kunne vel også ske for mig? Ville ønske jeg havde ‘den første læsning ’tilgode’.”  – T. Weis

“Smuk smuk bog! Tusind tak for en dejlig læseoplevelse. Fyldt med kærlighed, smerte, sorg og LIV. Jeg er vild med slutningen. Tillykke! Den roman kan du være umådelig stolt af!” – A. Porup

Anmeldelse af ”TILFÆLDIGE KYS”, noveller

Den skrøbelige kærlighed

Irma Lauridsen viser nye facetter af forfatterskabet i sin novelle-samling.

Af Vibeke Kruse

Forfatteren Irma Lauridsen har udgivet et stort antal bøger for børn, unge og voksne.

Gennem årene er det blevet til flere romaner, interview-bøger, børnebøger og livsstilsbøger, og nu har Irma Lauridsen skrevet sin første novelle-samling, »Tilfældige kys«.

Samlingen viser en helt ny side af forfatteren, som facetterer billedet af hendes omfangsrige og bredspektrede forfatterskab.

Det er nemlig ikke kun novelle-stilen, der er ny for Irma Lauridsen, det er hele den sproglige komposition og nerven i de stærke fortællinger, der griber læseren om hjertet, når hun skriver om kærlighedens styrke, dualisme af sorg og glæde og om dens skrøbelige væsen.

Mod til at elske

Det er en novelle-samling med genkendelighed for alle, der vil læse og forstå de nærværende og inderlige fortællinger, der også rummer smerten som en del af kærlighedens væsen.

Novellerne handler stort set om os alle sammen, om alle, der har mod til at elske og som ved og erkender, at kærlighed gør mennesker sårbare.

For når man elsker, risikerer man også at miste. Og det gør altid ondt.

Irma Lauridsen har i øvrigt også malet bogens stemningsfyldte forsideillustration, som med hele sit væsen understreger novellesamlingens inderlighed og styrke.

Forfatteren har med novelle-samlingen vist, hvordan hun til stadighed forstår at forny sit forfatterskab med fortællinger fra livet, der er vores.

Jeg har lige regnet lidt på mine løbeture og fundet ud af, at jeg løber over 1000 kilometer om året.
Det ser jo ud af meget men er det faktisk ikke. Det er kun 3 eller 4 km. hver dag, og det er jo let og hurtigt overstået. Er kun sprunget over turen 2 dage i vintertiden, og det var udelukkende fordi det var glat – og den risiko vil jeg ikke byde mine ben.

Jeg har nu løbet den daglige tur i nogle år, og diskussionen med mig selv, om jeg nu gider/orker/har lyst eller ej, er forlængst forbi. Det er bare afsted! Og det er altid, uden undtagelse – helt utrolig skønt! Både at få rørt kroppen på den måde, men også at komme ud i al slags vejr og mærke de skift, der er i naturen fra dag til dag.
Og tro mig, det er aldrig det samme! Der er altid en lille forskel, ikke to dage er ens. Der er hver eneste dag så megen skønhed at se, høre, mærke, dufte og sanse, uanset vejret.

En dag med storm, hvor man bare flagrer af sted som en fugl og må bruge kræfterne hjemad i modvind.
Regn, der kan føles så skøn mod huden, og man ved hjemkomsten er våd helt ind i sjælen på en dejlig måde.
Sol, hvor naturen bare stråler. Og dufter. Og fuglene i foråret er helt hysteriske af lykke. Alle de småting, man får øje på! Nogle gange er jeg blevet fulgt på vej af en lille fugl, andre gange af en sommerfugl, der har kredset rundt om mig, er fløjet lidt i forvejen, og derefter hen ved til mig igen.
Tåge, der kan være så magisk, at man føler, man løber direkte ind i et eventyr.
Frost, der er så klar, fin og ren, og hvor naturen kan være så stille.

Hvad som helst er det en smuk og anderledes oplevelse at løbe ud i naturen hver dag og blive ét med det hele. Altid. Denne stærke vilje til LIV, der er overalt derude. Noget, jeg ikke ville lægge mærke til på samme måde, hvis ikke ligefrem jeg kom ud og RØRE ved det med alle sanser.
Så TAK til den vidunderlige natur – sikke en gave! Tak til mine gode løbeben, der kan føre mig ud og blive ét med det hele, bare ½ time om dagen. Og tak fordi jeg er sund og rask og har muligheden for det her – det er jo absolut ikke nogen selvfølge. Eller måske omvendt: faktisk kan jeg tydeligt mærke, at jeg er blevet meget sundere, friskere og stærkere af at løbe hver dag.

Ikke alle er så heldige at kunne komme indenfor i varmen.

Det var først i januar. Det var minusgrader og blæste kraftigt. I bilen var jeg på vej mod byen, da jeg fik øje på ham. Han gik på fortovet med en sammenrullet skumgummimadras under armen. Han havde ingen strømper på. Kun sko. Jeg så det, fordi buksebenene sluttede et lille stykke over skoen. Han havde heller intet halstørklæde. Ingen vanter.
Han måtte fryse enormt. Jeg tænkte på, hvor let det var for mig at tage min bil og køre ud for at købe alt muligt, mens han bare gik der. Jeg har altid haft ondt af hjemløse.

Da jeg kom tilbage, kiggede jeg efter ham. Var han stadig i nærheden, eller var han død af kulde i mellemtiden?
Han sad på bænken ved busstoppestedet. Helt stille. Et menneske! I den kulde. Det var ikke til at bære. Det var umuligt bare at køre videre og lade som ingenting.
Hurtigt kørte jeg hjem for at lave en madpakke og finde noget tøj til ham. Derpå kørte jeg tilbage.

Jeg gik direkte hen og rakte ham det hele.
”Værsågod, lidt mad og lidt tøj. Du må jo være sulten og fryse.”
Han så forlegen på mig, rakte ud og takkede med få ord.
Efter lidt snak fortalte han, at han ikke drak. Han rørte aldrig spiritus. Og hans livsstil var selvvalgt.
”Hvordan kan nogen vælge at gå sådan rundt og fryse og sulte,” indvendte jeg måbende i min naivitet.
Manden svarede, at han ikke savnede noget. Han havde alt.
Alt?!
Jeg spurgte, hvad ”alt” var? For mig så det ikke ud, som om han havde noget som helst.
”Det er frihed,” svarede han uden tøven. ”Verden er min. Jeg lever af, hvad folk giver mig.”
Jeg havde ondt af ham.

Det endte med, at jeg inviterede ham med hjem på varm mad og et bad. Tøvende, nærmest genert, sagde han ja tak.
Jeg fandt rent tøj til ham, mens han badede, og lagde det uden for døren til badeværelset. Vi havde en masse gammelt tøj liggende på loftet, som ingen brugte mere. Senere spiste vi, og han fortalte om et liv, der var totalt fremmed for mig. Fortalte, at det eneste, hans familie ville ham, var hans penge. Derfor gav han dem alt og gik sin egen vej. Men samtidig var dette frie liv et dybt ønske hos ham.

Han var en lærd mand, og i flere timer talte vi filosofi. Snakkede om evnen til at slippe afhængighed, og i stedet glæde sig over øjeblikket. Det var tydeligt, at der var stor mental styrke i ham. Beslutningen om det liv han levede, var ikke halvvejs. Men den var svær for mig at forstå. Dengang.

Det var blevet næsten mørkt. Jeg spurgte lidt beklemt, hvor han skulle hen nu, og han forklarede, at han ofte sov på toilettet i en kirke ti kilometer væk. Der ville han gå hen.
Gå?! Den lange vej i den kulde?
Jeg måbede og tilbød at køre ham dertil, og han takkede ydmygt, denne stille mand.
Da vi var fremme, nikkede han venligt farvel og takkede endnu engang for alt.

Jeg græd, da han gik hen mod kirken med sin tynde madras under armen og posen med tøj, han havde fået af mig. Rank og fattet gik han der, som et stærkt menneske, ingen behøvede at have ondt af. Og som de færreste forstod, når alt kom til alt.
Sådan et fint, klogt, hæderligt og kærligt menneske, og så i den situation, tænkte jeg sørgmodigt, og var samtidig overbevist om, at jeg selv havde et langt bedre liv. Hvad jeg i dag slet ikke er sikker på, at jeg havde. Vores liv var bare forskellige, hver med deres plus og minus. Og med det, den anden ikke forstod.

Det møde gav stof til eftertanke. Efterfølgende var min følelse den, at meget i livet måske i mange tilfælde er præcis så kompliceret eller ukompliceret, som vi selv gør det til.
Siden har jeg følt dyb taknemlighed over det møde en kold dag i januar, hvor jeg fik lov at se, hvor smukt livet også kan være – i al sin enkelhed.

(Denne tekst er fra min E-bog “De andre tager altid det bedste”)

NETOP NU kan du gøre et godt køb af bøger for både voksne og børn. Nogle af bøgerne er nedsat til langt under halv pris.
DU betaler portoen ved forsendelsen.
Send din bestilling til post@irmalauridsen.dk og skriv, hvilke bøger du ønsker sendt, så hører du nærmere om det praktiske.
Der er flere bøger, som ikke er nævnt her, der evt. kan nedsættes i pris – så har du et ønske om en bestemt bog, kan du skrive til mig, og har jeg bogen, laver jeg et raskt tilbud til dig.

VOKSENBØGER:

”Da jeg så dig”. (Roman) 384 sider. Kr. 150,- (+ porto).
En ung kvinde kommer gående på en gade i London og aner ikke, at hendes liv få øjeblikke efter vil være forandret for altid.
Helt tilfældigt får hun øje på en fremmed mand og føler stærkt, at hun kender ham, endda meget godt. Og at hun er nødt til at få kontakt med ham. Hvem er han, og hvor har hun mødt ham før?
Hun følger efter manden, og han virker chokeret lige i det øjeblik, han ser hende, men forsøger at camouflere reaktionen og benægter, at han kender hende. Kort efter flygter han, men hun følger efter.
Hvorfor kan hun intet huske? Hvad er der sket i hendes liv, som alle åbenbart holder skjult for hende?
En hæsblæsende, hjerteskærende og gribende roman om Annas rejse ind i dele af livet, hun slet ikke kan få til at hænge sammen.
Læsernes mening om bogen her: https://irmalauridsen.dk/?page_id=1271

Tænk dig til det hele, visualisering – guide og ideer. (visualisering) 143 sider. Kr. 130,-
Du er, hvad du tænker! At visualisere hver dag – at tænke dig til det ønskede resultat, FØLE det, kan skabe helt utrolige forandringer, fysisk og psykisk. I bogen findes små lette visualiseringer, lige til at bruge i hverdagen. Og jeg fortæller, hvordan jeg selv bruger visualisering og om de store forandringer, det har ført med sig. At visualisere er let og behøver kun at tage 5 minutter. Bogens forord er skrevet af lægen Carsten Vagn-Hansen.

”Elskede Rosa” (roman). 326 sider. kr. 110,-
En helt almindelig mandag forsvinder 14-årige Rosa sporløst. Eftersøgningen giver intet resultat, og Rosas far, Poul, begynder at opløses som menneske, mens moren bliver mere harmonisk end nogensinde. Er Rosa død eller levende?
Historien om en fars kærlighed til sin datter, et naturbarn, der ikke kan tilpasse sig vort samfunds regler og normer. Men også historien om et ægteskab.

”Kvinde på 50 – frisk eller færdig?” 252 sider. kr. 90,- (UDSOLGT som fysisk bog! Er udkommet som E-bog og LYD-bog og kan enten købes via en netboghandler – eller lånes gratis på eReolen.)
Inverview-bog, hvor kvinder fortæller åbent og hudløst ærligt om at blive ældre. Kvinder, der er fyldt med gode ideer til livet efter de 50. Og andre, der er nervøse ved tanken og har oplevet at blive både overset og nedgjort – alene på grund af alder. Spændende og helt vidunderlige livsberetninger.

”Tilfældige kys” (noveller) 211 sider. kr. 100,-
Noveller om livets skrøbelighed og kærlighedens styrke. Om ømhed, sorg og glæde, der ikke altid kan finde vej. En bog om styrke og afmagt – og det skarpe hjørne hvor de to nogle gange mødes, så man ikke ved, om man skal le eller græde. Noveller der rører ved hjertet.

”Den gode skilsmisse – findes den?” 372 sider. kr. 100,-
Samtaler med mennesker, der alle har været del af en skilsmisse – på godt og ondt. Kloge, rystende – og vis beretninger om livet, når det er allersværest, og måske et par gode råd at hen

”Plant en kerne” 115 sider. kr. 120,-
Flot hobbybog for voksne og børn m. skønne fotos. Om at plante kerner af eksotiske frugter og se dem spire og blive til skønne planter, der kan stå i din vindueskarm eller havestuen. Nogle af dem med smukke, duftende blomster. Hvordan gør du? Hvornår gør du det – og hvad skal du være opmærksom på?

BØRNEBØGER til spotpriser:

”En pige forsvinder” (Fra ca. 10 år) 117 sider. Kr. 50,-
Emma skal have taget fotos til et pas. I snapfoto-boxen bliver hun overfaldet og vågner op et mærkeligt sted, hvor græsset er blåt. Omkring hende sidder en masse dværge. Noget er helt galt. Er hun blevet bortført?
En rystende, øm, kærlig og voldsom historie om en pige, der forsvinder sporløst.

“GADETØSEN” (Fra ca. 11 år) 120 sider. Kr. 80,-
Alma flygter fra sit hjem en mørk nat efter at have sparket sin stedfar. Hun ved, at hun aldrig kan vende tilbage, men må klare sig alene på gaden.
Robert ser drengen i sort blive overfaldet i en baggård. Han vil hjælpe, men drengen afviser ham. Dog er han så hårdt medtaget, at Robert må tage ham med hjem.
Men noget er helt forkert. Kan Robert tro det, han får at vide den nat? Vil flugten lykkes?

”Gå aldrig fra mig” Børne-/ungdomsbog, 314 sider. kr. 100,-
Emilie er forelsket i Chris, og han lover aldrig at forlade hende. Men en dag sker en frygtelig ulykke, og Chris forsvinder – eller gør han?
Tiden efter ulykken bliver et mareridt for Emilie. Langsomt oplever hun en anden virkelighed, mens der begynder at ske mærkelige ting omkring hende.
Historien om en kærlighed, der varer ud over døden.

”Flugten” 100 sider. For børn fra ca. 10 år. Kr. 50,-
Magnus skal skrive en stil, og titlen er ”Flugten”. Men pludselig sker alt det, han skriver om – i virkeligheden! Men alle ved, han har fantasi, og da han får brug for hjælp, vil ingen tro ham, når han fortæller om de voldsomme oplevelser. Og så må han prøve at klare det allerværste alene …

”Løb Amalie, løb!” Børne-/ungdomsbog. 228 sider. kr. 50,-
Victor og Amalies mor forsvinder sporløst, og nu må de store børn tage sig af deres spæde lillesøster.
De er klar over, at de må holde morens forsvinden hemmelig, hvis ikke de alle tre skal ende på en institution. Men folk begynder at kigge efter dem, og en nat flygter de alle tre. Men en flugt kan ende i farlige situationer.

”De fremmede” Bog for større børn. 128 sider. kr. 70,-
Tim og Maja starter på efterskole. Men da Nina kommer til skolen få dage senere, begynder Tim at interessere sig for hende. Hun virker anderledes og spændende.
Efterhånden går det dog op for ham, at han involverer sig i noget, der er langt mere uhyggeligt, end han har kunnet forestille sig. Alt alt, for uhyggeligt og slet ikke til at fatte.

”Tykke Tanja og Hold-Kæft-Sune” Fra ca. 9 år. 52 sider. kr. 45,-
Tanja er hemmeligt forelsket i Sune. Han driller hende aldrig med, at hun er for tyk. Mette banker de drenge, der mobber, og Sune råber ”Hold kæft!” for at skabe fred. Tanja vil slanke sig, men hvordan gøres det, når alle andre spiser usundt? Tanja vil slanke sig, og helst inden klassefesten. Men alt bliver helt forkert ved den fest …

”Skjult Kamera” Skør og skæg bog fra ca. 9 år. 158 sider. kr. 50,-
Med en skrigende pige fastspændt på taget, kører en gul 2CV gennem byen. Det skulle have været så sjovt, men …
Oscar og L.B bliver forskrækket over, at gamle Marius fortæller deres hemmeligheder.
Oscar er rasende over at blive drillet med sin hemmelige kærlighed, Laura. Efter flugten fra dametoilettet forsvinder han sporløst.
En mand må – uden at vide hvorfor – gå i fængsel for en anden.
Alt sammen for at lave skjult – eller bare halvskjult – kamera og vinde konkurrencen.

”Er alting forbi”? Læs-let-bog fra ca. 9 år. 62 sider m. illustrationer. kr. 50,-
Lukas har ingen venner. Og hans søster Helena skal måske dø. En dag møder han den mystiske dreng Arthur. Men Arthur forsvinder hele tiden. Den dag Arthur lover at blive Lukas’ ven, sker en frugtelig ulykke. Lukas ser Arthur blive kørt ned af en bil. Men da Arthur når frem til stedet, er der ingen ulykke at se. Og alt viser sig at være helt anderledes, end Lukas har troet.

 ”Kom så med den løve”. Læs-let-bog fra ca. 7 år, 32 sider m. illustrationer. kr. 45,-
Olga har lovet far at smide sin gamle tøj-løve væk. I stedet må hun få et marsvin. Men om natten sker der noget. Olga skriger og vil have løven tilbage, for der er noget, far ikke forstår.

”Pigen der blev bange” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 32 sider m. fotos. kr. 35,-
Line løber. Den store mand er lige bag hende nu. Det må være hans pung, hun fandt. Hans penge, hun købe isbjørnen for. Han har set det hele …

”Martin går til karate”.  Læs-let-bog for børn fra ca. 8 år. 96 sider m. illustrationer. kr. 45,-
Martin vil gå til karate, men det bliver meget andet, end hvad han har troet. Og helt galt går det, da de skal på karatelejr, for Aksel, der er lederen, er bare alt, alt for dum, synes Martin.

”Død eller levende?” Læs-let-bog fra ca. 8 år. 71 sider med illustrationer. kr. 45,-
Alt bliver så mærkeligt, da onkel Alex flytter ind på loftet. Tim hører tunge trin fra loftet, selv om Alex ikke er hjemme. Og der venter ham en stor og farlig overraskelse, der også er lidt sørgelig …

”Det er jo fedt, mand!” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 40 sider m. illustrationer. kr. 40,-
Det skal gå hurtigt. De hjælper hinanden med at gemme det. Lars siger, det er fedt, det de gør. Men Matias er bange. Da han kommer hjem, holder politiet uden for huset.

”Varulven” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 63 sider m. illustrationer. kr. 40,-
Mark havde læst om det.  At der vindes varulve, også i Danmark. De kommer frem når månen er helt rund, især i skoven. Og deres hus ligger tæt på en skov …

”En engel under trappen” kr. 50,-
Smuk læs-let-bog, 32 sider m. farveillustrationer.
Lea er alene hjemme, det er mørkt og hun er bange. Men hvad er det, der lyser inde under trappen?
Lea stirrer. Det er jo en lille engel! Men hvordan kan det gå til? Langsomt rækker hun hånden frem. Det gør englen også …

Mange synes ikke, de oplever ret meget. Dag efter dag sker der jo de samme ting, alt er rutine.
Vi klager over et kedeligt liv med begrundelsen, at vi ikke har hverken tid eller råd til at rejse ud i verden, hvor man virkelig oplever noget stort og spændende, der hvor man møder eventyret.
Men er det overhovedet muligt at leve et kedeligt liv, hvis vi ellers er vågne? Hvad er stort og hvad er småt? Kunne det tænkes, at vi måske har alt lige indenfor rækkevidde – hele tiden?

Det er tidlig morgen. Jeg er på vej ud i haven med en lille skål i hånden. Sådan gør jeg de fleste morgener i sommerperioden. Hvad skålen skal bruges til? Den skal bruges til at samle lidt bær i, et par blomster og nogle nedfaldsæbler.
Jeg går ud sådan en tidlig morgen, uanset vejret, langt ind i efteråret. For at samle. Men endnu mere for at se. Og for at mærke det hele. Den vidunderlige morgen med lyset, solen, fuglesang og summen af bier. Min morgentur kan vare fra ti minutter til en halv time eller mere. En fantastisk begyndelse før jeg går i gang med dagens arbejde.
Uanset hvor vanskelige de såkaldte problemer der ellers kan være, er, tænker jeg sådan en morgen: Det her er virkelig stort! Det overskygger alt andet.

Hvor mange er egentlig klar over, hvor smukt et rødt æble, som i nattens løb er faldet ned og nu ligger i græsset med morgendug på, egentlig ser ud? Hvordan det dufter? Og hvordan det smager, sådan lige her og nu, med dug og sol på – uden at det først er vasket eller der er skåret i det? Det er intet mindre end en kæmpe oplevelse.
Det samme med blomsterne i haven. Eller de vilde blomster, enhver kan møde på en gåtur. Duftende roser, vilde eller tamme, det er lige meget. De er alle sammen vidunderlige! At stå der og se på dem, længe. Bruge tid på det indtildet mærkes og opleves med alle sanser åbne.
Lyder det romantisk? Det er det. Det er magisk. Og det vidunderlige er, at denne magi, alt dette overdådige, ikke kun er forbeholdt få udvalgte. Dem, der har masser af penge eller tid.
Jeg gør det også, når jeg ikke har tid, for hvad er begrebet ”tid” for en underlig størrelse? Vi har alle sammen lige meget tid, det står ikke til diskussion. Fire og tyve timer i døgnet. Hverken mere eller mindre.
Den form for magi er noget, alle kan opleve. Enten alene eller sammen med en anden.

Denne morgentur går jeg tit sammen med min kat. Tavse og ærbødigt går vi rundt og løfter af og til ansigtet op mod solen. Ind imellem dufter vi begge to til blomsterne.
Katten forstår virkelig det hele! Den bemærker det, når noget nyt er plantet i haven. Længe kan den stå og se på det, snuse til det og til sidst lægge sig ved siden af det.
At se katten sidde og meditere er noget af et syn. Den kan sidde lang tid på samme sted, i samme stilling, totalt i ro og bare se lige frem. Om det er dag og solskin, om det er tåge eller nat og måneskin, kan den finde på at sætte sig og bare være. En halv time eller mere, fuldstændig ubevægelig i en dyb, indre ro.
Den har virkelig lært mig meget. Fordi den kan noget, mange mennesker ikke kan. Den kan leve. Den kan være i øjeblikket. Og nej, den er ikke hverken dum eller sløv. Den ved bare, hvordan tingene hænger sammen og hvad der værd at satse på.
Disse morgener har jeg også brugt til at studere spindelvæv med dugperler, som solen får til at skinne i alle farver. Jeg er blevet stående og har taget det helt ind i hjertet. Er blevet fortabt i det og har tænkt: Sikke dog en rigdom!

Også du, kære læser, kan se den slags på din morgentur. Nå, har du ikke nogen morgentur? Jamen måske er det så tiden at indføre en sådan. Som en af de ting, der bare skal gøres hver dag.
Jo jo, rigtigt nok, så er det nødvendigt for mange at stå tidligere op. Men hvorfor ikke? Nogen tror, at står man en halv eller en hel time før op om morgenen, bliver man mere træt. Men forkert.
At bruge sin morgen på at gå ud og mærke det hele, at blive en del af det, giver så megen energi! Glæde. Og ro. Den oplevelse, det nærvær, fjerner noget af alt det besværlige og tunge, der tit ligger og roder rundt inde i vores hoved, så vi i stedet bliver lette og taknemlige dybt indeni.
(Dette er et afsnit fra min E-bog “DE ANDRE TAGER ALTID DET BEDSTE”. Bogen kan lånes som E-bog på Mofibo eller eReolen.)

Bogen “Uden at vide det” er en lille sjælden perle, en uforudsigelig mystisk, men spændende og anderledes bog.  Som læser bliver man draget ind i den unge hovedperson Leos forvirrede, gådefulde verden. Hans mange forsøg på at finde ud af, hvor han er og hvorfor han er der lige der.

Man forstår hans søgen efter forældrene og dem han kender. Man mærker han stigende forvirring, hans frustration, håbløshed, vrede og følelsen af meningsløshed. Han kan ikke huske, hvordan han er endt, hvor han er. 

På en måde er det er ualmindelig spøgelseshistorie, fordi den er set gennem spøgelsets egne øjne, ligesom i filmen “Ghost” og filmen “Den 6.sans.” 

Bogen giver fuldkommen god mening og forløsning for læseren til sidst, hvor man følger Leo i den overraskende opklaring.

Hanna Schrøder

Føler du dig trist, opgivende og energiforladt, lidt for tilbageholdende eller bare kold indeni (og udenpå) over en periode eller en enkelt dag, er en visualisering med solstråler kuren for dig. Den er også god i den mørke tid hvor vi hungrer efter lys, sol og varme. Rent fysisk kan man jo få lysterapi mod vinterdepressioner eller købe en dagslyslampe, hvilket sikkert både er virksomt og dejligt. Er du ikke lige i den situation at det lader sig gøre for dig at få tilført lys fysisk på den måde, kan du i stedet visualisere lyset frem i og omkring dig. Eller du kan bruge visualiseringen som supplement hvis du i forvejen får fysisk lysterapi.

Du kan, med tanker og indre billeder, lade solen stråle omkring dig og på dig, og du vil hurtigt mærke, at det giver dig mere kraft, energi og overskud.

Lyset er vidunderligt at trække livskraft og energi fra. Psykisk, men bestemt også fysisk. Du kan bruge det overalt, i et kort nu, eller gennem en længere, afslappende visualisering.

Solens stråler er noget af det dejligste du kan visualisere hvis du er lidt kold og indelukket. Blødt, gyldent lys fra solen der indhyller dig i behagelig varme og lys, og giver følelsen af en kærlig omfavnelse. Dét alene kan gøre underværker, og det er så let, så let.

Er du i en situation hvor du ikke rigtigt kan finde ro indeni, så træk solstråler ind omkring dig og hold dem fast så længe det lader sig gøre. Det kan gøres på et øjeblik og vil, selv hvis du er i gang med andre ting, give en god virkning. Du vil kunne mærke et vist overskud og lidt mere glæde efter det.

En visualisering med solstråler begynder med at du placerer dig behageligt. Slap af. Det er bedst at lukke øjnene, men føles det forkert for dig, så lad dem være åbne og fokuser på en fysisk ting tæt på dig, så øjnene ikke vandrer og tager forstyrrende indtryk ind.

Visualiser at solen står højt over dit hoved, stor og strålende. Se og føl at den skinner ind mod din hud fra alle sider og varmer på en behagelig måde. Ikke for varmt og ikke skærende eller brændende. Kun med lys og kraft. Når du føler dig omsluttet af sollyset og mærker det, da hold det fast så længe det føles behageligt.

Nu skal du også have solstrålerne ind i din krop. Forestil dig at du åbner dit hoved øverst oppe. At du lader det åbne sig som en stor blomst der folder sig ud. Inviter nu solens stråler til at trænge ind gennem dit hoved og gennemlyse og varme alt på sin vej. Give næring, energi og overskud.

Lys og varme

Mærk hvordan du suger kraften og styrken fra lyset til dig nu. På alle måder. Det gyldne lys giver glæde til dine tanker. Det heler fra hovedet og videre ned i halsen, hvor de gyldne stråler løsner op på steder du spænder en smule. Føl at din hals bliver afslappet. Se at de behagelige lune stråler blødt vandrer videre ned gennem kroppen. Ind omkring hjertet hvor de luner eller løsner op for en lidt forknyt tilstand, måske ligefrem sorg. Skuffelse eller vrede. De mildner og beroliger. Lad solstrålerne blive omkring hjertet så længe du ønsker det, hvorefter de fortsætter ind omkring solar plexus. De løsner, heler, giver glæde, tryghed og ro, også her. Og varmer dig hvis du er kold.

Lad de gyldne solstråler vandre hele vejen ned gennem dig, samtidig med at du slapper godt af under din visualisering. Er der steder som specielt har behov for heling og varme, så hold strålerne fast der et stykke tid, og se stedet badet i lyset. Forestil dig de steder blive varmet op og oplivet af solstrålerne, indtil du til sidst lader lyset flyde ud gennem fødderne. Eller du holder på lidt af det.

Var det så dejlig en oplevelse at du gerne vil mærke den igen, kan du bare tage en omgang mere. Hold det så længe i dig som du føler det er godt. Giv derpå slip og mærk at du er varm, afslappet, helet og fyldt op med rare følelser og energier.

Føl til sidst taknemmelighed over for den gyldne sol du er i stand til at visualisere og benytte dig af. Du får brug for den igen.

En hurtig version

Det kan gøres på et øjeblik, når som helst og hvor du end befinder dig. Også her gælder det at opstår der midt i din pulserende dagligdag et pludseligt behov for mere energi, heling eller trøst, kan du uden videre tage en meget hurtig, mindre visualisering, også selv om du er sammen med andre. Ja endog hvis du sidder i møde og føler dig presset. Kald sollyset frem. Tænk ikke i sådan en hurtig situation på at åbne dit hoved eller gøre andre forberedelser der tager tid. Slap af så godt du kan. Og kan du ikke slappe af i situationen, så bare gå videre og vid at solen varmer, styrker og beroliger dig alligevel. At den giver overflod af lys og glæde, uanset hvor mørkt det så er i vejret, selv midt om natten.

Kør hurtigt det gyldne sollys igennem dig og behold en del af det. Ingen vil kunne hverken se eller mærke på dig at du visualiserer i – måske kun – et par minutter. Men du vil mærke en forandring efter at have brugt dette fantastiske redskab. Dit energiniveau kan hæves (lidt eller meget) på et øjeblik og samtidig give dig et bedre overblik. Eller bare stabilisere dig lidt mere end før.

Fra bogen ”Tænk dig til det hele, visualisering – guide og ideer”. Bogen kan lånes som e-bog på eReolen.