BOG-TILBUD
NETOP NU kan du gøre et godt køb af bøger for både voksne og børn. Nogle af bøgerne er nedsat til langt under halv pris.
DU betaler portoen ved forsendelsen.
Send din bestilling til post@irmalauridsen.dk og skriv, hvilke bøger du ønsker sendt, så hører du nærmere om det praktiske.
Der er flere bøger, som ikke er nævnt her, der evt. kan nedsættes i pris – så har du et ønske om en bestemt bog, kan du skrive til mig, og har jeg bogen, laver jeg et raskt tilbud til dig.
VOKSENBØGER:
”Da jeg så dig”. (Roman) 384 sider. Kr. 150,- (+ porto).
En ung kvinde kommer gående på en gade i London og aner ikke, at hendes liv få øjeblikke efter vil være forandret for altid.
Helt tilfældigt får hun øje på en fremmed mand og føler stærkt, at hun kender ham, endda meget godt. Og at hun er nødt til at få kontakt med ham. Hvem er han, og hvor har hun mødt ham før?
Hun følger efter manden, og han virker chokeret lige i det øjeblik, han ser hende, men forsøger at camouflere reaktionen og benægter, at han kender hende. Kort efter flygter han, men hun følger efter.
Hvorfor kan hun intet huske? Hvad er der sket i hendes liv, som alle åbenbart holder skjult for hende?
En hæsblæsende, hjerteskærende og gribende roman om Annas rejse ind i dele af livet, hun slet ikke kan få til at hænge sammen.
Læsernes mening om bogen her: https://irmalauridsen.dk/?page_id=1271
Tænk dig til det hele, visualisering – guide og ideer. (visualisering) 143 sider. Kr. 130,-
Du er, hvad du tænker! At visualisere hver dag – at tænke dig til det ønskede resultat, FØLE det, kan skabe helt utrolige forandringer, fysisk og psykisk. I bogen findes små lette visualiseringer, lige til at bruge i hverdagen. Og jeg fortæller, hvordan jeg selv bruger visualisering og om de store forandringer, det har ført med sig. At visualisere er let og behøver kun at tage 5 minutter. Bogens forord er skrevet af lægen Carsten Vagn-Hansen.
”Elskede Rosa” (roman). 326 sider. kr. 110,-
En helt almindelig mandag forsvinder 14-årige Rosa sporløst. Eftersøgningen giver intet resultat, og Rosas far, Poul, begynder at opløses som menneske, mens moren bliver mere harmonisk end nogensinde. Er Rosa død eller levende?
Historien om en fars kærlighed til sin datter, et naturbarn, der ikke kan tilpasse sig vort samfunds regler og normer. Men også historien om et ægteskab.
”Kvinde på 50 – frisk eller færdig?” 252 sider. kr. 90,- (UDSOLGT som fysisk bog! Er udkommet som E-bog og LYD-bog og kan enten købes via en netboghandler – eller lånes gratis på eReolen.)
Inverview-bog, hvor kvinder fortæller åbent og hudløst ærligt om at blive ældre. Kvinder, der er fyldt med gode ideer til livet efter de 50. Og andre, der er nervøse ved tanken og har oplevet at blive både overset og nedgjort – alene på grund af alder. Spændende og helt vidunderlige livsberetninger.
”Tilfældige kys” (noveller) 211 sider. kr. 100,-
Noveller om livets skrøbelighed og kærlighedens styrke. Om ømhed, sorg og glæde, der ikke altid kan finde vej. En bog om styrke og afmagt – og det skarpe hjørne hvor de to nogle gange mødes, så man ikke ved, om man skal le eller græde. Noveller der rører ved hjertet.
”Den gode skilsmisse – findes den?” 372 sider. kr. 100,-
Samtaler med mennesker, der alle har været del af en skilsmisse – på godt og ondt. Kloge, rystende – og vis beretninger om livet, når det er allersværest, og måske et par gode råd at hen
”Plant en kerne” 115 sider. kr. 120,-
Flot hobbybog for voksne og børn m. skønne fotos. Om at plante kerner af eksotiske frugter og se dem spire og blive til skønne planter, der kan stå i din vindueskarm eller havestuen. Nogle af dem med smukke, duftende blomster. Hvordan gør du? Hvornår gør du det – og hvad skal du være opmærksom på?
BØRNEBØGER til spotpriser:
”En pige forsvinder” (Fra ca. 10 år) 117 sider. Kr. 50,-
Emma skal have taget fotos til et pas. I snapfoto-boxen bliver hun overfaldet og vågner op et mærkeligt sted, hvor græsset er blåt. Omkring hende sidder en masse dværge. Noget er helt galt. Er hun blevet bortført?
En rystende, øm, kærlig og voldsom historie om en pige, der forsvinder sporløst.
“GADETØSEN” (Fra ca. 11 år) 120 sider. Kr. 80,-
Alma flygter fra sit hjem en mørk nat efter at have sparket sin stedfar. Hun ved, at hun aldrig kan vende tilbage, men må klare sig alene på gaden.
Robert ser drengen i sort blive overfaldet i en baggård. Han vil hjælpe, men drengen afviser ham. Dog er han så hårdt medtaget, at Robert må tage ham med hjem.
Men noget er helt forkert. Kan Robert tro det, han får at vide den nat? Vil flugten lykkes?
”Gå aldrig fra mig” Børne-/ungdomsbog, 314 sider. kr. 100,-
Emilie er forelsket i Chris, og han lover aldrig at forlade hende. Men en dag sker en frygtelig ulykke, og Chris forsvinder – eller gør han?
Tiden efter ulykken bliver et mareridt for Emilie. Langsomt oplever hun en anden virkelighed, mens der begynder at ske mærkelige ting omkring hende.
Historien om en kærlighed, der varer ud over døden.
”Flugten” 100 sider. For børn fra ca. 10 år. Kr. 50,-
Magnus skal skrive en stil, og titlen er ”Flugten”. Men pludselig sker alt det, han skriver om – i virkeligheden! Men alle ved, han har fantasi, og da han får brug for hjælp, vil ingen tro ham, når han fortæller om de voldsomme oplevelser. Og så må han prøve at klare det allerværste alene …
”Løb Amalie, løb!” Børne-/ungdomsbog. 228 sider. kr. 50,-
Victor og Amalies mor forsvinder sporløst, og nu må de store børn tage sig af deres spæde lillesøster.
De er klar over, at de må holde morens forsvinden hemmelig, hvis ikke de alle tre skal ende på en institution. Men folk begynder at kigge efter dem, og en nat flygter de alle tre. Men en flugt kan ende i farlige situationer.
”De fremmede” Bog for større børn. 128 sider. kr. 70,-
Tim og Maja starter på efterskole. Men da Nina kommer til skolen få dage senere, begynder Tim at interessere sig for hende. Hun virker anderledes og spændende.
Efterhånden går det dog op for ham, at han involverer sig i noget, der er langt mere uhyggeligt, end han har kunnet forestille sig. Alt alt, for uhyggeligt og slet ikke til at fatte.
”Tykke Tanja og Hold-Kæft-Sune” Fra ca. 9 år. 52 sider. kr. 45,-
Tanja er hemmeligt forelsket i Sune. Han driller hende aldrig med, at hun er for tyk. Mette banker de drenge, der mobber, og Sune råber ”Hold kæft!” for at skabe fred. Tanja vil slanke sig, men hvordan gøres det, når alle andre spiser usundt? Tanja vil slanke sig, og helst inden klassefesten. Men alt bliver helt forkert ved den fest …
”Skjult Kamera” Skør og skæg bog fra ca. 9 år. 158 sider. kr. 50,-
Med en skrigende pige fastspændt på taget, kører en gul 2CV gennem byen. Det skulle have været så sjovt, men …
Oscar og L.B bliver forskrækket over, at gamle Marius fortæller deres hemmeligheder.
Oscar er rasende over at blive drillet med sin hemmelige kærlighed, Laura. Efter flugten fra dametoilettet forsvinder han sporløst.
En mand må – uden at vide hvorfor – gå i fængsel for en anden.
Alt sammen for at lave skjult – eller bare halvskjult – kamera og vinde konkurrencen.
”Er alting forbi”? Læs-let-bog fra ca. 9 år. 62 sider m. illustrationer. kr. 50,-
Lukas har ingen venner. Og hans søster Helena skal måske dø. En dag møder han den mystiske dreng Arthur. Men Arthur forsvinder hele tiden. Den dag Arthur lover at blive Lukas’ ven, sker en frugtelig ulykke. Lukas ser Arthur blive kørt ned af en bil. Men da Arthur når frem til stedet, er der ingen ulykke at se. Og alt viser sig at være helt anderledes, end Lukas har troet.
”Kom så med den løve”. Læs-let-bog fra ca. 7 år, 32 sider m. illustrationer. kr. 45,-
Olga har lovet far at smide sin gamle tøj-løve væk. I stedet må hun få et marsvin. Men om natten sker der noget. Olga skriger og vil have løven tilbage, for der er noget, far ikke forstår.
”Pigen der blev bange” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 32 sider m. fotos. kr. 35,-
Line løber. Den store mand er lige bag hende nu. Det må være hans pung, hun fandt. Hans penge, hun købe isbjørnen for. Han har set det hele …
”Martin går til karate”. Læs-let-bog for børn fra ca. 8 år. 96 sider m. illustrationer. kr. 45,-
Martin vil gå til karate, men det bliver meget andet, end hvad han har troet. Og helt galt går det, da de skal på karatelejr, for Aksel, der er lederen, er bare alt, alt for dum, synes Martin.
”Død eller levende?” Læs-let-bog fra ca. 8 år. 71 sider med illustrationer. kr. 45,-
Alt bliver så mærkeligt, da onkel Alex flytter ind på loftet. Tim hører tunge trin fra loftet, selv om Alex ikke er hjemme. Og der venter ham en stor og farlig overraskelse, der også er lidt sørgelig …
”Det er jo fedt, mand!” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 40 sider m. illustrationer. kr. 40,-
Det skal gå hurtigt. De hjælper hinanden med at gemme det. Lars siger, det er fedt, det de gør. Men Matias er bange. Da han kommer hjem, holder politiet uden for huset.
”Varulven” Læs-let-bog fra ca. 7 år. 63 sider m. illustrationer. kr. 40,-
Mark havde læst om det. At der vindes varulve, også i Danmark. De kommer frem når månen er helt rund, især i skoven. Og deres hus ligger tæt på en skov …
”En engel under trappen” kr. 50,-
Smuk læs-let-bog, 32 sider m. farveillustrationer.
Lea er alene hjemme, det er mørkt og hun er bange. Men hvad er det, der lyser inde under trappen?
Lea stirrer. Det er jo en lille engel! Men hvordan kan det gå til? Langsomt rækker hun hånden frem. Det gør englen også …