Foredrag
Jeg holder foredrag i hele landet, og jeg har to forskellige at byde på:
“Tænk dig rask – nå dine mål”, og “Masser af bøger og vilde ideer”
Bestilling af foredrag på post@irmalauridsen.dk.
Kender du en gruppe – evt. en klub el. lignende, der skal bruge et spændende og inspirerende foredrag? Sådan et, der virkelig kan BRUGES til noget …?
Så kunne det måske være et af mine, fx det, der handler om kraften i power-tanker. Titlen er: “TÆNK DIG RASK – NÅ DINE MÅL.”
DU ER, HVAD DU TÆNKER! Når vi forstår det, kan vi gøre os fri af vanetænkning, få øje på alle vores fantastiske muligheder – og gribe dem!
Tanken er KODEN til alt, også vores fysiske tilstand.
I foredraget fortæller jeg hvordan vi med målrettede tanker kan gøre os selv sundere, smukkere og fyldt med glæde. Med visualisering kan vi lære at finde ro, mindske smerter eller komme igennem alvorlig sygdom.
Foredraget handler også om, hvordan farver indvirker på os, og hvordan de kan bruges i visualisering.
I os selv har vi redskaberne til fantastiske forandringer. En kraft, der bare skal vækkes – og bruges!
Foredraget er bygget på mine egne erfaringer med visualisering + de to bøger “Tænk dig til det hele, visualisering – guide og ideer” og min nyeste “Tænk det – skab det.”
Læs om mit andet foredrag, der handler om mit spændende forfatterliv, ved igen at kigge under ‘FOREDRAG’.
Ønsker du evt. selv at arrangere et foredrag med mig, lader det sig også gøre. Jeg kan kontaktes på post@irmalauridsen.dk